tirsdag den 17. januar 2012

Ugebrevet A4 - Langtidsledigheden er eksploderet

Artiklen er gengivet i uddrag!
Langtidsledigheden er eksploderet
Af Michael Bræmer Tirsdag 17/1 2012 

Paniske lønmodtagere med fast kurs mod tab af dagpenge dukker grædende op i deres a-kasse for at bede om råd. Langtidsledigheden er nemlig firedoblet siden højkonjunkturen toppede i slutningen af 2008. Samtidig er den dobbelte langtidsledighed - andelen af ledige uden fast job i to år – tredoblet, viser tal fra LO.

Foto: Mikkel Østergaard, Scanpix
TIME OUT Der er medlemmer, der er begyndt at møde grædende op i Teknikernes a-kasse. De kan godt se skriften på væggen og ved, at de bliver nødt til at sælge huset, hvis de falder for de nye dagpengeregler om, at ledige kun kan få dagpenge i to år. Men reglerne træder først i kraft til nytår – så skal de sælge allerede nu, eller er der et håb?

Sorte udsigter for ledige seniorer
Næsten halvdelen af de arbejdsløse over 50 år er langtidsledige, og af dem er mere end halvdelen også dobbelt langtidsledige - altså uden fast job i mere end to år, viser LO’s tal.
Tallene viser ifølge Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet, at arbejdsgiverne ikke har taget ved lære af den demografiske udvikling med flere ældre og færre unge, men stadig holder fast i fordomme om seniorer. Resultatet er, at ældre på arbejdsmarkedet har mere end svært ved at komme i beskæftigelse igen, hvis de først er røget ud i en fyringsrunde.
»Aldring er ikke lig med forældelse af kvalifikation. De her mennesker har jo masser af ressourcer og masser af erfaring. De er en stabil arbejdskraft, man kan regne med, men arbejdsgiverne tror stadig mest på de unge. I øjeblikket har mange seniorer stadigvæk efterlønnen at falde tilbage på, men det bliver et kæmpe problem på længere sigt, hvor ældre skal være en del af kernearbejdskraften og en ledighedsperiode efter de 55 ikke må betyde fortabelse,« mener han.
Uundgåelig diskussion om ugidelighed
Som tallene ser ud, ville de 27.000 personer som er dobbelt-langtidsledige miste deres dagpenge på grund af mere end to års ledighed, hvis de nye regler blev indført natten over. Men i praksis vil en del nå at redde sig, før de mister dagpengeretten, mener forskningsleder på Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, Anders Rosdahl. Han støtter sig til erfaringer med ledighed fra tidligere kriser.
Læs hele artiklen på UgebladetA4.dk: Langtidsledigheden er eksploderet

Ingen kommentarer:

Send en kommentar