onsdag den 6. januar 2016

Ungarbejde.dk køber jobportal med studiejobs 5. januar 2016

Danmarks største jobportal for unge: Ungarbejde.dk, udvider med endnu et website. Ud over ungarbejde.dk og ungunivers.dk hører nu også studiejob-danmark.dk til rækken af websites, som firmaet har, til at hjælpe de unge godt på vej.
Ole Holdgaard

Studiejob-danmark.dk

Efter et par års udviklingsarbejde gik Studiejob-danmark.dk online i oktober 2014. Fra starten af har det været ambitionen, at gøre det let for unge studerende at finde job, og ligeledes let for arbejdsgiverne at finde studerende. 

Det er blandt andet sket ved, at de unge kan lave videoansøgninger, og de unge studerende kan vælge imellem pinjobs, som enten er i kategorien: Studiejob, praktikplads eller elevplads.
På den måde kan de unge hurtigt få overblikket ikke blot i jobkategori, men også i forhold til det område, hvor de bor eller studerer.

Opkøb er led i strategisk forretningsudvikling

Jobportalen Ungarbejde.dk var den første jobportal i Danmark til at formidle job online til unge jobsøgende. Siden 2008 har jobportalen formidlet mere end 150.000 jobs, og i 2013 kom der en ny ejer, Ole Holdgaard, der nu i to omgange har udvidet forretningen. Først med websitet Ungunivers.dk, og nu med købet af jobportalen: Studiejob-danmark.dk.

Til udvidelsen af forretningen fortæller Ole Holdgaard: ”Det har været en fornøjelse at få det landsdækkende Ungarbejde.dk til at blive et endnu større website med flere jobs og virksomhedskunder”. Han uddyber: ”Ungarbejde.dk har gode vækstrater, så det har givet plads til et strategisk køb af studiejob-danmark.dk, hvor målgruppen er studerende med en lidt højere alder, end på ungarbejde.dk. Det giver alt i alt en bedre oplevelse: Både for unge studiejobsøgende, virksomhederne og det offentlige, der ønsker at markedsføre sig online”. 

De to jobportaler fortsætter som selvstændige websites. Der er allerede nu lagt en plan for opnåelse af synergier og fortsat produktudvikling. I løbet af foråret 2016 vil begge jobportaler blive opgraderet til glæde for både de unge og forretningsforbindelser.

Studiejob styrker de unge

Når de unge søger et studie- eller praktikjob ved siden af deres studier, så har de unge mulighed for bruge deres viden fra lærebøgerne, og udvikle deres sociale kompetencer. Det er specielt det, at de unge arbejder på en voksen arbejdsplads, der udvikler de unge. De unge er vant til gruppearbejde, men kun i en studiekontekst.

”På arbejdspladsen, er der flere roller, mere kultur og en del skrevne og uskrevne regler, der skal manøvreres i. Det giver hår på brystet til de unge, hvilket underbygger vigtigheden af, at de unge studerende får et job ved siden af deres studier”, slutter Ole Holdgaard. 


Relevant information
Studiejob-danmark.dk
http://www.studiejob-danmark.dk/