lørdag den 4. august 2012

Skal - Skal Ikke? Fritidsinteresser på CV'et


Skal - skal ikke? 

Skal fritidsinteresserne med på CV'et?
Af Karsten A. Krabbe


I en debat på LinkedIn fremsætter en kvinde dette synspunkt (lettere omskrevet)
Citat:
»Der er ingen tvivl om at en interessant beskrivelse af dit fritidsliv kan være god at medtage på CV'et. Man får nok ikke et job fordi man i sin fritid har syslet med noget der minder om. Men fritidsinteresser kan være med til at give et helhedsindtryk af den potentielle medarbejder.

 • Dyrker man f.eks. sport på højt niveau tyder det på at man er meget målrettet.
 • Sidder man i en skolebestyrelse, indikerer det, at man kan engagere sig.
 • En speciel hobby kan også gøre, at man bliver husket, hvilket i sig selv kan være en fordel, når der er mange ansøgere.

I CV'et kan man eksempelvis indsætte et afsnit som hedder "Fritidsinteresser" (eller hvad man nu synes det skal hedde) til at give et bredere billede af sig selv, som underbygger ens kompetencer, men mere frit formuleret.

Jeg anbefaler klart at du gør det - men husk at være meget bevidst om hvad du gør og hvorfor!«
(Slut på citatet)

Kommentar:
Du skriver »dyrker man sport på højt niveau tyder det på at man er meget målrettet.«

Er det ikke en antagelse, som er temmelig usikker?

Hvis du skriver: "Jeg dyrker sport på højt niveau", og du så antager at en arbejdsgiver skulle konkludere: "Lise er meget målrettet", så tror jeg du tager fejl.

Så ville det være bedre at skrive dette direkte: »Når jeg har bestemt mig for at gøre en ting, så arbejder jeg meget målrettet på at realisere den«.

Men så støder du på den danske Jante-lov: Du skal ikke tro, du er noget!

Det er afgjort ikke populært at sige, at man er god til ditten og datten. Heller ikke selv om det passer.

Som kvinden selv konkluderer i sit debatindlæg:
Man skal være meget bevidst om, hvad man skriver i sit CV.


Se også disse tidligere indlæg på kdjaabz:
 • Tjek din ansøgning og dit CV
 • Skal jeg nævne mine fritidsinteresser og hobbies?
 • Den Positive Jantelov for Ledige

fredag den 3. august 2012

Flere fyres på grund af alder


Flere fyres på grund af alder
skriver DR Nyheder

»Aldersdiskrimination fylder mere og mere, og tendensen er, at aldersdiskrimination vil overhale kønsdiskrimination, som traditionelt ellers har fyldt mest i statistikkerne«, siger Susanne Fischer, chefkonsulent i sekretariat for Ligebehandlingsnævnet, til Politiken.


- Mange i 50'erne og begyndelsen af 60'erne ryger ud i forbindelse med fyringsrunder. Vi har kunnet se bølgerne først i det private og senest i det offentlige inden for det seneste år, siger Susanne Fischer.


Også juristernes og økonomernes fagforbund, Djøf, har lagt mærke til at offentlige arbejdsgivere forskelsbehandler de ældre medarbejdere.


I forbindelse med de offentlige fyringsrunder i 2012 anlægger Djøf nu sager bl.a. mod udenrigsministeriet.


I Udenrigsministeriet blev der i foråret fyret 55 ansatte. 


Gennemsnitsalderen for akademikere i Udenrigsministeriet er 46 år, men gennemsnitsalderen for de fyrede akademikere var 57 år.


Læs mere på DR.dk:
Flere fyres på grund af alder
Antallet af sager om aldersdiskrimination er stigende. Især i det offentlige er den gal, viser tal.
Collage af Karsten A. Krabbe 2012