søndag den 29. november 2015

Direktør på jobcenterkursus: Så idiotisk, jeg kunne græde

Avisen.dk - Direktør på jobcenterkursus: Så idiotisk, jeg kunne græde
Forskningsdirektør og ph.d. i biokemi er frustreret over mistilliden til alle ledige.

Tænk at samfundet bruger penge på at lære mig at skrive et CV, siger Kenneth Harlow på 57 til Berlingske.

Han er forskningsdirektør og har en ph.d. i biokemi. Men da han sidste år for første gang prøvede at melde sig ledig, skulle han til de samme kontrolsamtaler og kurser som andre arbejdsløse akademikere.

Hans tidligere arbejdspladser tæller Københavns Universitetet, Danisco, Novo Nordisk og række små og mellemstore, nystartede teknologivirksomheder, og han har haft en årsløn, der nærmede sig en million.

Den store mistillid i systemet gik ham meget på.

- Jeg er virkelig vred over den måde, man taler ned til ikke kun mig, men alle arbejdsløse. Systemet får en til at føle sig som en nasser, der burde skamme sig, og som skal kontrolleres ved hver en lejlighed, siger Kenneth Harlow til Berlingske.

Han har i september fundet et lederjob igen – gennem sit eget netværk.

Klik her for at læse hele artiklen:
Direktør på jobcenterkursus: Så idiotisk, jeg kunne græde


lørdag den 19. september 2015

Kunne du tænke dig at bo i en midlertidig container-lejlighed?

BoligPortal: Initiativet Startup Housing Aarhus har fundet en løsning, nemlig midlertidige container-lejliger.
Mange studerende har hvert år svært ved at finde bolig inden studiestart, men det har initiativet Startup Housing Aarhus heldigvis fundet en løsning på; nemlig midlertidige containerboliger.
Udover at være en redning for især udenlandske studerende er det en god, central base imens man finder en mere permanent bolig. Vi håber at flere lignende initiativer vil blomstre i landets studiebyer.
Læs mere om projektet på BoligPortals blog: Nødbolig: Livet i en container

Kommentarer fra Karsten A. Krabbe:
Container-boligerne er bedre end ingenting, når det endelig skal være.
Men i det lange løb er de ikke velegnede!
I skolerne blev de kaldt "barakker", men en midlertidig bolig opleves anderledes end en regulær lejlighed.

Det er jo et paradoks at kommunerne nedlægger de små, billige boliger, som egner sig til studerende og mange andre, mens man samtidig tiltrækker en masse nye studerende!

I den bebyggelse, hvor jeg bor, vil man således nedlægge omkr. 10% af 600 lejemål. Man hævder, at lejligheder på 42 og 47 kvm er "for små".

Men hvad med alle os, der sagtens kan bo i disse lejligheder?

Statistikkerne viser, at antallet af enlige er stigende, så hvorfor skal man bygge "familieboliger", når familierne bliver færre og færre?

De "små" lejligheder er efter min mening fortrinlige til enlige eller fx et par, der studerer.

Et andet forhold er, at de nye ungdomslejligheder generelt er meget dyrere end dem, man nedlægger. I realiteten har de færreste unge og studerende råd til at betale for dem!

Link til BoligPortals blog: Nødbolig: Livet i en container

torsdag den 23. april 2015

Er du mellem 13 og 18 og ansat i sommerjob?

Er du ung og ansat i sommerjob?

Vidste du, at der gælder særlige arbejdsmiljøregler og overenskomster for unge mellem 13 og 18 år?

MetroXpress har lavet en guide over de regler, der oftest bliver overtrådt.

Guiden bygger på Jobpatruljens interviews af 3.000 unge mellem 13 og 18 år.

Læs hele Guiden her:



fredag den 17. april 2015

Vi kender kun disse 4 floskler. Det må virksomhederne da kunne forstå

Jamen, vi kender kun disse 4 floskler. Det må virksomhederne da kunne forstå..
Af Karsten A. Krabbe

Martin Ellermann fra Jobindex skriver i artiklen: 
4 floskler du aldrig må skrive i din ansøgning
Det bedste, du kan gøre for både virksomhederne og dig selv, er at skrive dig udenom flosklerne, droppe tørre vendinger og nedfælde noget, der skiller dig ud fra mængden.

Du kan læse hele artiklen her: 4 floskler du aldrig må skrive i din ansøgning.

Her er min kommentar:

En floskel er jo noget, der ikke siger noget i sig selv. Men hvordan skal man så som jobsøgende reagere på de utroligt mange krav, som virksomhederne stiller?

Virksomhederne ser ofte sig selv som "et ungt dynamisk team". Men kan det nu også passe? Når vi sidder og gransker hjernen for at skrive noget begavet og usædvanligt, så skal vi jo gerne matche vores kvalifikationer med virksomhedens krav til ansøgeren.

Jeg synes da faktisk det giver god mening at skrive, at jeg "både kan arbejde alene og samtidig gerne vil være del af et team".

Er det ikke betryggende at vide for en virksomhed, at deres medarbejder kan arbejde alene og selvstændigt - modsat ham og hende, der tvivler på, om arbejdet bliver gjort nok og derfor hele tiden skal have spørge om det er godt nok, det de gør..

Hvilken afdelingsleder ønsker en medarbejder, der er mut og indelukket og kun kan gøre tingene på sin egen måde?

Kravene til os ledige bliver hele tiden større og større. 

Det står ikke længere: Vi søger en kontorarbejder.

Nej, nu søger virksomheden en dygtig medarbejder!
Eller: Vi søger en dygtig OG erfaren medarbejder.

Man skulle ikke tro, det kunne blive gjort mere krævende. Men det er jo - som de fleste af os medarbejdere kan skrive under på, rent faktisk det virksomhederne gør:

Ud over, at du skal være dygtig og erfaren, skal du også have x antal års erfaring og kende helt bestemte programmer.

Det virker næsten som om virksomhederne gør ALT for, at vi IKKE skal søge arbejde hos dem.

Er det derfor, der er så mange ledige i Danmark? 
At virksomhederne er alt for "kræsne", når de søger en mand eller kvinde til at gå til hånde på lageret? 


onsdag den 15. april 2015

Det skal være lettere at få dagpenge | Avisen.dk (15. april)

Pres på regeringen: Det skal være lettere at få dagpenge
skriver Avisen.dk onsdag d. 15 apr. 2015

Fagbevægelsens top lægger nu pres på regeringen med en række principper for et nyt dagpengesystem.

LO og FTF, som samlet organiserer 1,5 millioner lønmodtagere, har formuleret ni principper for et bedre dagpengesystem, som blandt andet skal gøre det lettere at genoptjene retten til dagpenge.

 - Når 14.000 mennesker årligt opbruger deres dagpengeret, går det alvorligt ud over den tryghed, der er en afgørende forudsætning for vores fleksible arbejdsmarked.

Læs mere her:
Pres på regeringen. Det skal være nemmere..


tirsdag den 24. marts 2015

Mentorordning får ikke folk i job | Avisen.dk

Avisen.dk - Mentorordning får ikke folk i job

Siden 2003 har det været muligt at anvende mentorer i beskæftigelsesindsatsen, som er målrettet de mest udsatte borgere.

Ifølge lovgivningen skal mentorordningen "fremme, at personer kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse".

Mentorordningen er således et centralt element i dansk beskæftigelsespolitik, men nu viser en såkaldt effektanalyse af ordningen, at den ikke bidrager til at få folk i arbejde eller uddannelse, sådan som det ellers er meningen.

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) har undersøgt ordningen ved at sammenligne en indsatsgruppe, der har modtaget mentorstøtte, med en kontrolgruppe, der ikke har har hat en mentor.

- Mentorordningen har stort set ingen effekt, når man sammenligner de to grupper. Støtte fra en mentor hjælper ikke folk til at få et arbejde eller starte på en uddannelse inden for det første halvandet år, siger en af forskerne bag rapporten Anders Bruun Jonassen.

Undersøgelsen viser samtidig en lille tendens til, at mentorer mindsker sandsynligheden for, at borgerne kommer i ordinær beskæftigelse eller uddannelse.

Læs artiklen her:
Mentorordning fejler fælt