lørdag den 15. december 2012

Kunsten at skrive ansøgninger

Om at skrive ansøgninger
af Karsten A. Krabbe

Der findes flere »skoler« indenfor kunsten at skrive en ansøgning. - Der er præcis lige så mange måde som der er jobsøgningskurser. ;-)
 - Er selv flere gange blevet rost i A-kassen for mine gode ansøgninger, men hver gang jeg bliver sendt på kursus, viser det sig, at nu har jeg lavet diverse »fejl«.
 - Èn konsulent fraråder mig at have mit billede på ansøgningen. En anden mener, at man skal bruge top- og bundtekst. En tredje mener, at jeg ikke skal skrive hele adressen på det firma, jeg søger stilling i, fordi det er »gammeldags« i en ansøgning pr. mail.
- Disse kloge konsulenter har jo ikke direkte uret, men de gode råd, de giver, stemmer simpelthen ikke sammen.
• Jeg er overbevist om, at den bedste ansøgning er DEN, som DU synes er den rigtige! Hvis du har præsenteret dig selv på en rimelig fyldig måde og fortalt, hvad det er du kan, så tror jeg de fleste arbejdsgivere vil være temmelig ligeglade med om du har overholdt diverse formelle krav til ansøgningens opbygning.