søndag den 18. august 2013

Her er de største fælder i studieboligjagten - Boligportal.dk

Boligportal.dk - Her er de største fælder i studieboligjagten
16. august 2013

Der er mange ting at tage højde for, når man søger lejebolig op til studiestart. 

Igen i år er det et større puslespil, der skal gå op, når de mange nye studerende inden længe skal ud og finde bolig i landets studiebyer. For mange virker det helt uoverskueligt, fordi der er så mange om buddet på boligerne, og derfor gælder det om at undgå at de værste fælder – både dem man let kan komme til at sætte for sig selv og dem, andre forsøger at lokke en i.

Tænk dig om og brug din sunde fornuft
- Helt overordnet set, så skal man tænke sig om og bruge sin sunde fornuft. Mange undervurderer konkurrencen på markedet og tror, at de på et par dage op til studiestart kan finde en billig, centralt beliggende bolig i København. Det er der også nogen, der kan, men det sker virkelig sjældent. Man gør sig selv en bjørnetjeneste ved at søge for snævert, både tidsmæssigt, økonomisk og geografisk, siger Henrik Løvig, administrerende direktør i BoligPortal.dk

Få taget hul på boligsøgningen, når du ved, hvor du skal studere 
Han opfordrer først og fremmest de boligsøgende til at komme ud af busken og få taget hul på boligsøgningen, så snart man har sin fremtidige studieby på plads. Men udover at hjælpe sig selv ved at søge bredt og rettidigt, skal man også passe på de fælder, som andre forsøger at sætte op.

Højsæson for boligsvindlere og falske boligannoncer
For studiestart er desværre også højsæson for boligsvindlere, der på udspekuleret og kreativ vis forsøger at narre de boligsøgende med falske annoncer, penge under bordet eller boliger, de ikke selv ejer.

- Vi gør rigtig meget for at spotte svindlere, men de bliver mere og mere udspekulerede, så man skal virkelig også selv være på vagt, siger Henrik Løvig.

Læs hele artiklen på Boligportal.dk
Her er de største fælder i studieboligjagten

søndag den 4. august 2013

Hvem har problemer: Drengene eller skolen?


Pressemeddelelse

Hvem har problemer: Drengene eller skolen?

I bogen Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne af redaktør Christian Helms Jørgensen spørges, der: Hvem har problemer: Drengene i skolen? Bogen udkommer 15. august.

Drenge de ny tabere..

Medier og politikere har udpeget drenge som de nye tabere i uddannelsessystemet. Det sker med henvisning til, at drenge klarer sig dårligere end piger med hensyn til karakterer, og at færre drenge gennemfører en ungdomsuddannelse. Men debatten om ’drenge som tabere’ bygger ofte på fordrejede tal og forenklede påstande. 

Kom bagom de stereotype fortællinger om drenges forhold

Ny bog forsøger at komme bagom de stereotype fortællinger om drenges forhold i uddannelsessystemet. Bogen bidrager til at nuancere og kvalificere debatten med udgangspunkt i aktuel forskning omkring drenge, primært i ungdomsuddannelserne.

Afsættet for Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne er en kritisk holdning til dele af uddannelsesforskningen, til mediedebatten og til politikeres fokus på ’drengeproblemet’. 

Giver det overhovedet mening at tale om et særligt ’drengeproblem’ i uddannelsessystemet?

Antologien giver et overblik over drengedebattens historiske ud-vikling og over forskellige teoretiske forståelser af mænd og maskuliniteter. Desuden kaster forfatterne et kritisk lys over det stati-stiske grundlag for at se drenge som ’tabere’.

Forskellige grupper af drenges vilkår og vanskeligheder

Med udgangspunkt i den aktuelle danske forskning på området behandler forfatterne forskellige grupper af drenges vilkår og vanskeligheder i ungdomsuddannelserne og belyser således køn og maskulinitet i det almene gymnasium, i de erhvervsgymnasiale uddannelser, på handelsskoler og tekniske skoler. 

Endvidere belyses drenges overgang til videregående uddannelser, drenge fra etniske minoriteter og såkaldt sårbare drenge. 

Ønskes interview med redaktør Christian Helms Jørgensen kan han kontaktes på:cjhj@ruc.dk – Tlf. 4674 2923

For anmeldereksemplar, kontakt Poul Kragh Jensen: pj@samfundslitteratur.dk

Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne
Af Christian Helms Jørgensen
283 sider • 295 kr.
ISBN: 978-87-7867-397-8

Udkommer 15. august