lørdag den 19. september 2015

Kunne du tænke dig at bo i en midlertidig container-lejlighed?

BoligPortal: Initiativet Startup Housing Aarhus har fundet en løsning, nemlig midlertidige container-lejliger.
Mange studerende har hvert år svært ved at finde bolig inden studiestart, men det har initiativet Startup Housing Aarhus heldigvis fundet en løsning på; nemlig midlertidige containerboliger.
Udover at være en redning for især udenlandske studerende er det en god, central base imens man finder en mere permanent bolig. Vi håber at flere lignende initiativer vil blomstre i landets studiebyer.
Læs mere om projektet på BoligPortals blog: Nødbolig: Livet i en container

Kommentarer fra Karsten A. Krabbe:
Container-boligerne er bedre end ingenting, når det endelig skal være.
Men i det lange løb er de ikke velegnede!
I skolerne blev de kaldt "barakker", men en midlertidig bolig opleves anderledes end en regulær lejlighed.

Det er jo et paradoks at kommunerne nedlægger de små, billige boliger, som egner sig til studerende og mange andre, mens man samtidig tiltrækker en masse nye studerende!

I den bebyggelse, hvor jeg bor, vil man således nedlægge omkr. 10% af 600 lejemål. Man hævder, at lejligheder på 42 og 47 kvm er "for små".

Men hvad med alle os, der sagtens kan bo i disse lejligheder?

Statistikkerne viser, at antallet af enlige er stigende, så hvorfor skal man bygge "familieboliger", når familierne bliver færre og færre?

De "små" lejligheder er efter min mening fortrinlige til enlige eller fx et par, der studerer.

Et andet forhold er, at de nye ungdomslejligheder generelt er meget dyrere end dem, man nedlægger. I realiteten har de færreste unge og studerende råd til at betale for dem!

Link til BoligPortals blog: Nødbolig: Livet i en container