Skal jeg nævne mine fritidsinteresser og hobbies?

Skal jeg nævne mine fritidsinteresser og hobbies i mine ansøgninger?
Af Karsten A. Krabbe

Det er svært at vurdere, hvor stor betydning man skal tillægge de aktiviteter man beskæftiger sig med i fritiden.

Mange jobsøgningskurser anbefaler direkte, at man nævner noget om sin fritid med den begrundelse, at det skulle give et mere komplet billede af én som person.
- Jeg tvivler på, om denne påstand holder i praksis.

På den anden side, så ER der fritidsaktiviteter, som kan have stor betydning. Hvis du eksempelvis har været spejderleder i mange år, kan det være en fordel i forbindelse med jobs som pædagog og lærer.

- Det er svært at finde den rette balance: Skal du tage det med i din ansøgning eller skal du udelade det?

Hvis din fritidsaktivitet kan dokumentere, at du besidder nogle kompetencer, som du ellers ikke har nogen formel dokumentation for, kan du beskrive denne aktivitet.

Hvis du skriver i en ansøgning: "Jeg har arbejdet med Adobe Photoshop dagligt i forbindelse med mit job som webdesigner" (og det vel at mærke passer), så har det langt større vægt end hvis du skriver: "I min fritid har jeg arbejdet meget med grafiske programmer, f.eks. Adobe Photoshop, fordi jeg godt kan lide at være kreativ med billeder, jeg har taget.."

Jeg er bange for, at nogle arbejdsgivere vil finde det totalt uvedkommende i din ansøgning. På den anden side kunne det jo være, at arbejdsgiveren fornemmede din passion for det kreative fotoarbejde, og af den grund indkaldte dig til samtale..

Skal man tage fat ved nældens rod eller ej?

Hvis du søger et job, som kræver et godt kendskab til Photoshop, så er du jo nødt til at bekende, at dit kendskab er begrænset til hobbyaktiviteter i fritiden. Men det ser man jo fra tid til anden, at folk springer fra det faste job og satser deres fremtid på de ting, de indtil da kun har beskæftiget sig med for sjov skyld..


Holdning: Skriv kun om dine fritidsinteresser og hobbies, hvis de kan have betydning for det aktuelle job, du søger..

Stadig flere danskere på kanten af arbejdsmarkedet

Ufattelig udvikling i et rigt samfund som det danske!

Citat fra artiklen:
Antallet af marginaliserede er f.eks. steget mest for de over 50-årige. Antallet af marginaliserede i alderen 50-59-år er steget med over 9.200 personer svarende til en stigning på 56,4 procent, hvor den samlede stigning til sammenligning lå på godt 42 procent.

Antallet af marginaliserede unge er også steget markant. Der er nu over 22.000 marginaliserede i alderen 20-29 år. Det er godt 7.300 eller knap 50 procent flere end niveauet i 4. kvartal 2009.

Al erfaring viser, at jo længere tid man har været væk fra arbejdsmarkedet, desto sværere er det at komme tilbage i job igen. Mange af de unge, der i dag befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet, vil derfor have svært ved at få en mere permanent tilknytning til arbejdsmarkedet fremover. Set i det lys er det problematisk, at over 22.000 unge, befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet.(citat slut)

Kilde: Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd
http://www.ae.dk/analyse/stadig-flere-danskere-befinder-sig-pa-kanten-arbejdsmarkedet

Skjul dette indlæg

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet | Arbejderbevægelsens Erhvervsråd »

Antallet af marginaliserede (personer med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet) steg med godt 5.300 personer fra 4. kvartal 2011 til 1. kvartal 2012...

Den meningsløse aktivering sætter nye rekorder!

Illustration: K.A. Krabbe

Ny rekord for meningsløs aktivering
Af Karsten A. Krabbe, 10. juli 2012


»Man tager modet fra voksne mennesker ved at sende dem på meningsløse aktiveringskurser. Vi skal bruge pengene på det, der virker og ikke på at kontrollere og genere folk«, sagde beskæftigelsesminister Mette Frederiksen i juni.


»Vi skal bruge pengene på det, der virker«


Man skulle jo så tro, at antallet af den slags kurser var faldende. Eller at der blev tilbudt flere kurser, som opkvalificerede de ledige..


Men virkeligheden er en anden:


»Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik steg antallet af ledige på den slags kurser fra 6.700 personer om året i 2008 til 28.000 i 2011«


»Mens fire gange så mange ledige kommer på de kritiserede korte kurser i jobsøgning, er stigningen i antallet af ledige, der kommer på reel efteruddannelse, langt mindre - fra 6.900 personer i 2008 til 12.500 i 2011.«

Men arbejdsmarkedsforsker og adjunkt på Aalborg Universitet, Mads Peter Klindt siger: "Udviklingen er ikke blevet bedre, siden den socialdemokratisk ledede regering trådte til!" 

"Dermed vokser uligheden mellem de ledige og de beskæftigede yderligere", mener arbejdsmarkedsforskeren.

Læs mere på Politiken.dk: Rekordmange arbejdsløse sendes på meningsløse aktiveringskurser

Turisterne bliver væk fra Danmark

Priserne går hele tiden op og så bliver turisterne væk!

Er det ikke mærkeligt, at i et fortrinligt ferieland med kort afstand mellem attraktionerne, dér er man ikke i stand til at tiltrække turisterne?

Selv om vejret i perioder kan drille, så har Danmark rigtig meget at byde på.

Hvad er bedst: 

 • At bygge nye dyre rutsjebaner, så billetpriserne stiger. 

 • Eller at få kunder i butikken?

Mangler der koordinering af turismen i Danmark?

 - Mange danske turister er jo ramt af de samme problemer, som udlændinge: Der er ikke råd til dyre ferier og ferieaktiviteter.

Fra Ekstrabladet.dk:
»VisitDenmark har spurgt udenlandske turister om deres oplevelse efter ferien. De er glade for naturen og for landet. Men når man spørger, om de har fået ’value for money’ svarer de nej.«

»Samtidig har syden produktudviklet sin turisme, mens danskerne har sovet i timen og hverken udviklet attraktive pakker eller fortalt kunderne, hvad de kan opleve.«

Fejlslagen turisme koster 16.000 danske job

Danmark er blevet et alt for dyrt discount-feriemål

Unge på jagt efter sommerferiejobs

Pressemeddelelse

www.ungarbejde.dk

95.000 unge jagter sommerferiejob


Selvom de fleste unge plejer at nyde sommerferien med rejser for hårdt tjente lommepenge, så rammer finanskrisen for alvor nu sommerferiejobsne til unge. De unge er desperate for jobs og arbejdsmarkedet for sommerferiejobs er svækket betydeligt.


”Vi har i dag ca. 2.200 jobs online mens vi har over 95.000 aktive jobsøgende unge – det er fuldstændig vanvittigt. Vi vælter mildest talt i unge, og det er synd for de unge, som her i den lange ferie plejer at tjene penge til resten af skoleåret.” Udtaler Andreas Fabricius, fra Ungarbejde.dk


Jobportalen, som kun er fire år gammel, har i dag over 10% af alle unge mellem 13 og 25 år. De unge jagter altså de samme lommepenge der er at tjene i efterdyngerne af finanskrisen. 


Ofte oplever vi, at de unge i dag desværre ikke er velforberedt nok til jobsamtalen, og derfor misser en del jobs.


Gode råd til jobsamtalen:


1. Forbered dig til samtalen
Hvis man som ung jobsøgende bruger bare 5 minutter på at læse hvilken virksomhed man skal til samtale hos, så er man godt i forberedt.
2. Tøjet skal passe ind
Udstråling og valg af tøj er afgørende for mange opfattelse af mange unge, så derfor er det en god ide at lade den meste slidte hættetrøje ligge i skabet.
3. Fremtræden
Giv et ordentligt håndtryk, kig folk i øjnene og smil. Det er alfa omega at give et godt førstehåndsindtryk.
4. Kom til tiden
Kom gerne 5 minutter før tid – tjek gerne transportmulighederne grundigt på forhånd. Kommer man for sent, så vælger arbejdsgiveren bare den næste i den lange kø af jobsøgende.



5. Prøv at slappe af
Træk vejret, drop nervøsiteten, tænk på noget behageligt inden samtalen starter. Det er ok at være nervøs, det er alle, men hvis du tager det stille og roligt går det hele. Ikke noget at være nervøs for en jobsamtale som ungarbejder, ingen arbejdsgiver vælger de mest nervøse unge.
6. Sluk mobilen 
Sluk mobilen – ikke bare på lydløs. Ingen arbejdsgivere giver hører på en vibrerende mobil til en jobsamtale. Så kan man nok heller ikke finde ud af at slukke mobilen på arbejde. 


Arbejdsgiverne oplever ofte problemer som de 3 nedenstående eksempler fra unge til en jobsamtale: 


1. Lugter af røg ved en jobsamtale. Så vil man nok også spørge til rygepauser på arbejdet, og det ønsker de færreste arbejdsgivere at prioritere.
2. Fortæller at man søger jobbet pga. pengemangel. Det er ganske enkelt noget af det dummeste man kan sige til en jobsamtale.
3. Taler dårligt om tidligere arbejdsgivere. Mange virksomheder ansætter og fyrer mange unge, og loyalitet er ofte af værdi for arbejdsgiveren. At sidde til en samtale og svine en tidligere arbejdsgiver til ødelægger ansættelsesmulighederne. 


Læs mere på Ungarbejde.dk
www.ungarbejde.dk

De skønne spildte aktiveringer..

De skønne spildte aktiveringer

Af Karsten A. Krabbe

Findes der en højere mening med at »aktivere« de ledige?

I løbet af de mange år jeg har været på arbejdsmarkedet (omkr. 40 år) har jeg oplevet både at være ansat i mange år kombineret med perioder uden arbejde.

Bl.a. var jeg aktiveret et sted, hvor jeg trivedes rigtigt godt og de to projektledere var også tilfreds med mig. Efter et halvt års ansættelse her blev perioden udvidet med endnu et halvt år. Bortset fra lønnen til projektlederne, som antageligt var en del højere, var det et udmærket arbejde.

Efter der således var gået et helt år, var det ud af »klappen«. Denne virksomhed som fortrinsvis blev brugt af ledige var et samarbejde mellem den lokale handelskole og amtet.

Bortset fra de to faste projektledere var der 4-5 ledige, som var i aktivering. Det gik faktisk rigtigt godt, og der var et overskud, som faktisk kunne betale lønnen for endnu en fast medarbejder. Med en ekstra fast medarbejder kunne man (i teorien) udvide aktiviteterne og derved øge fortjenesten.

Men det gjorde man ikke! Og senere er projektet ophørt.

Efterfølgende har jeg deltaget i forskellige former for aktivering. En del af dem har været udmærkede. Andre har nærmest været ligegyldige. - Fælles for de gode og de "knapt" så gode aktiveringer, så har de IKKE ført til ordinært arbejde, som ellers var meningen.

»Kan vi ikke gøre det lidt bedre?«

Når jeg tænker på, hvor meget det har kostet at aktivere mig (og alle andre ledige), så må jeg spørge med Poul Nyrup Rasmussens ord: »Kan vi ikke gøre det lidt bedre?«

I vore dage er det jo de offentlige stillinger, der bliver skåret væk, angiveligt fordi man skal spare. Med denne begrundelse fyrer man de faste medarbejdere og ansætter ledige med løntilskud.

Det er jo en ret grotesk situation: Man fyrer faste medarbejdere, som der rent faktisk er brug for, f.eks. lærere, og derefter ansætter man ledige med løntilskud.

Når man er ansat med løntilskud, så k u n n e det jo i teorien føre til et arbejde. Men det gør det jo ikke i praksis.

Tænk hvis vi i stedet for begyndte at opfinde jobs!

Hvorfor kan vi ikke lige så godt ansætte ledige i jobs med en lavere løn, som de har forudsætninger for at udføre og interesse i?

Nu ved jeg fra mine mange år som lærer i Folkeskolen, at der er masser af opgaver, som stort set aldrig bliver udført. Også selv om der ikke var arbejdsløshed. Jeg kunne sagtens komme i tanke om jobs på eksempelvis skolerne, som både var velegnede og som fortjente at blive besat med ledige.

Tendensen er - i vore dage - at man benytter frivillige personer. - I mine øjne er det temmelig konkurrenceforvridende. 

 • Folk går ledige rundt og må ikke arbejde.

 • Netop i disse dage, hvor der er Roskilde Festival, kan man læse, at der er 32.000 FRIVILLIGE, der driver de praktiske ting i forbindelse med festivallen. Det er mere end halvdelen af byens indbyggertal!

 • Og så er der alle de er »praktikanter«, som arbejder "gratis og ulønnet" for Statens Uddannelsesstøtte, bl.a. i Folketinget. - Er det ikke besynderligt at en ung mand eller kvinde er i praktik i et halvt år ad gangen, udfører et ordinært arbejde og derefter bliver "smidt ud igen" efter et halvt år?

Vi ledige må på banen

Der har netop været trepartsforhandlinger, som desværre brød sammen. Men hvorfor er der ikke plads til Den Fjerde Part = Os ledige??

 • Hvordan kan man totalt ignorere omkr. 200.000 ledige, når man skal forhandle om netop de forhold, som de ledige skal fungere under?

 • Hvorfor bruger man ikke denne ekstra kæmpe-resurse til at skabe nye muligheder for at få folk i arbejde igen?

Pressemeddelelse

www.jobzonen.dk

Sommerferieperioden er en god tid for jobsøgningen

Juli måned er en stille måned på arbejdsmarkedet, antal af jobannoncer er begrænsede i forhold til resten af året. Men når man er aktiv i sin jobsøgning, er der visse fordele ved sommerferieperioden. Der er knap så mange mennesker på kontorerne, og der er heller ikke ligeså meget aktivitet i indbakker og på telefonlinjer.


I mange virksomheder bliver sommerferieperioden brugt på at samle op på hængepartier, få ryddet op i bunkerne og til udviklingsprojekter. De få, der er tilbage på kontoret, kan være lettere at trænge igennem til end det ville være i resten af året. Det kan være i sommerferieperioden, at jobsøgende har held med at få nogen til at se på den uopfordrede ansøgning. Hvis man har gjort sit hjemmearbejde grundigt, kan man måske ligefrem få virksomhedens øjne op for, at det er lige præcis denne profil de stod og manglede – netop fordi virksomheden ser på udviklingsmuligheder i sommerferien.


Rigtig mange ledige har familie, som enten arbejder, går i skole eller i institution. Det betyder, at de er nødt til at holde deres ferie på et bestemt tidspunkt i løbet af industriferien, og derfor er der færre om buddet på de jobs, der bliver slået op i den periode. Det kan den jobsøgende også vende til sin fordel. Det er lettere at gøre et varigt positivt indtryk, når man ikke er den 15. ansøger, der ringer for at spørge ind til en opslået stilling.

Hjemmeside:
www.jobzonen.dk


Udsendt af: 
Jobzonen A/S
St. Regnegade 12, 4. sal
1110 København K