mandag den 25. juni 2012

Har du det rette overskud, når du optager din video?

Kommunikationsrådgiver Kim Fogh giver gode råd om at virke troværdig på video






Vil du lære at lave dine egne videoer?
Michael Johnsen tilbyder videokurser på ClickFilm.dk

fredag den 22. juni 2012

Jobcentre slipper ledige fri

Jobcentre slipper ledige fri
skriver Ugebladet A4

fredag 22/06 De stærke arbejdsløse slipper for meningsløse samtaler på jobcentret, så kræfterne kan bruges på målrettet jobskabelse. Sådan er virkeligheden i flere kommuner, der har fået dispensation til at smide rigide regler i papirkurven. I Vejle forventer man et kursskiftet vil frigøre 50 sagsbehandlere til en langt bedre indsats for de ledige.


Læs mere her: Jobcentre slipper de ledige fri


onsdag den 20. juni 2012

To nye tablets lanceret af Microsoft



Microsoft afslører 2 nye tablet-pc'er med Windows 8


Mandag d. 18. juni præsenterede Microsoft to tablets ved en event i Los Angeles.


Serien af tablets kaldes for Surface, og der er foreløbig to modeller.


Begge tablets har en skærm på 10.6 tommer. Som en ekstra finesse er der en indbygget fod, så tabletten kan stå selv.


Det medfølgende magnetiske cover fungerer også som tastatur og multitouch trackpad. Desudover følger en stylus.


RT modellen henvender sig nok mest til private brugere.


Specifikationer for RT-modellen
 • Windows 8 RT
 • NVIDIA Tegra 3 ARM-processor
 • HD-skærmopløsning
 • HD-opløsning
 • MicroSD-læser
 • Lagerkapacitet fra 32 GB
 • Tykkelse: 9,3 mm
 • Vægt: 676 gram
 • USB-stik 2


Med RT-modellen følger Office Home and Student 2013 i en RT-version.


Den lille RT-tablet kommer sikkert på markedet i USA om et par måneder, når Windows 8 lanceres. Men hvornår denne tablet kommer til Danmark kan man ikke vide.


Læs mere her: Microsofts specielle Surface-side
Engelsk tekst



Videopræsentation af Microsoft Surface Tablet



torsdag den 7. juni 2012

Praktikpladser giver vækst







Praktikpladser giver vækst

Internetfirmaet HTML24 i København har gjort det til en integreret del af deres strategi, at tilbyde praktikpladser til de lokale uddannelsesinstitutioner. Bo Møller, Direktør i HTML24, mener praktikordningen er en af grundene til den store succes i iværksættervirksomheden. 

De danske medier buldrer løs om stigende arbejdsløshed og problemer med at finde lærepladser for de mange unge i uddannelse i Danmark. I Københavns IT branche tegner der sig et andet billede. Flere virksomheder ser den kæmpe værdi i praktik- og lærepladser. HTML24 er en af disse virksomheder.

“Over de sidste 2 år er vi vokset fra 1 til 15 mand, og vokser stadig. Inden 2013 forventer vi at være knap 20 mand i firmaet. Overskuddet vokser ligeledes. Jeg tror meget på fortsat samarbejde med bl.a. KEA og de øvrige uddannelsesinstitutioner i København. Vi får adgang til yderst kvalificeret arbejdskraft og mulighed for at træne nye medarbejdere op, før de får vaner fra andre virksomheder. Halvdelen af vores medarbejderstab er startet i praktik” udtaler Bo Møller.

HTML24 har som en af de første virksomheder etableret et samarbejde med Københavns Erhvervsakademi (KEA) for at optimere praktikforløbene for unge datamatiker- og multimediedesigner studerende.

 Man forventer ved HTML24 at have plads til praktikanter igen i efteråret 2012, og har for nyligt etableret en tutor-ordning, som skal være med til at gøre det endnu nemmere for praktikanter at komme ud i erhvervslivet. Bo Møller mener det er vigtigt at give praktikanter reelle opgaver og et fedt arbejdsmiljø. Derudover understreger han, at praktikanterne skal have dygtige kollegaer at sparre med under deres praktikforløb, således at både praktikanter og virksomheden kan få fuldt udbytte af et samarbejde.

Jackie Nagel, tidligere praktikant ved HTML24, nu System Developer med ansvar for Dynamicweb og .NET udvikling i HTML24, ser stor værdi i samarbejdet mellem HTML24 og forskellige uddannelsesinstitutioner. “Mit praktikforløb i HTML24 gjorde, at jeg fik en god overgang til erhvervslivet, med mulighed for at prøve forskellige teknologier og arbejdsformer. Det betød så også, at jeg havde et job der stod og ventede da jeg havde klaret min sidste eksamen.” udtaler Jackie.

Henning Schou, Virksomhedskonsulent ved Københavns Erhvervsakademi supplerer; “HTML24 og andre IT-firmaer i København er med til at give en professionel oplevelse for studerende som ønsker at skabe en karriere i IT-branchen. Praktikken er med til at give de studerende et godt indblik i forventninger og muligheder i en jobsituation og til at udvikle fokus i deres faglige profil.”

Fakta 

HTML24 har i alt haft 13 praktikanter og har bl.a. arbejdet sammen med studerende fra Århus Universitet, RUC, KEA, K-Nord, Erhvervsakademi Sjælland og Århus Tech.
HTML24 har i dag 15 medarbejdere.
HTML24 har lavet overskud siden firmaet startede i 2010 og forventer i 2012 et overskud på mellem 1.5 og 2.5 millioner kr.

Direkte link til HTML24: www.html24.dk
Direkte link til HTML24's praktikinformation: www.html24.dk/praktik

Freeway satser på deleboliger

Freeway satser på deleboliger

Freeway satser på deleboliger

It-firmaet Freeway har købt sig ind i boligportalen Findroommate.dk, der hjælper unge med at finde nye værelseskammerater. 

Stadigt flere danskere vælger at få en værelseskammerat. Tendensen er så markant, at internetkoncernen Freeway har valgt at købe sig ind i den sociale boligportal Findroommate.dk, der hjælper lejere og boligsøgende med at finde hinanden på nettet. 
Direktør og medstifter af Findroommate.dk, Kristian Matthes, ser frem til det nye samarbejde med Freeway, der står bag nogle af Danmarks største internetportaler, som Dating.dk, Arto og Trendsales.

- Partnerskabet med Freeway har helt klart styrket vores position. Freeway står bag nogle af Danmarks mest besøgte tjenester på nettet, og vi ser frem til at bruge deres erfaringer som et springbræt til at udvikle forretningen”, siger Kristian Matthes, der fik ideen til Findroommate.dk, fordi han selv havde svært ved at finde en værelseskammerat.

Logisk oprustning

Også hos Freeway er forventninger store. Freeway købte sig for fire år siden ind i Lejebolig.dk og medstifter Morten Wagner forklarer, at partnerskabet med Findroommate.dk markerer et naturligt skridt i Freeways indtog på boligmarkedet. 

- Findroommate.dk har på kort tid skabt flotte resultater og opbygget en sund og social boligforretning på nettet. Samtidig oplever vi stærkt stigende interesse for sociale boligsider på nettet, og derfor lå et partnerskab lige til højrebenet. Nu vil vi bygge videre på succesen, siger Morten Wagner og tilføjer, at han også ser internationalt potentiale i Freeway-koncernens nye medlem. 

Kristian Matthes grundlagde Findroommate.dk med sin partner, Savo Pekic, i 2008. Lige nu kan udlejere nå ud til 12.000 potentielle værelseskammerater.