onsdag den 29. februar 2012

Tjek din ansøgning og dit CV


Tjek din ansøgning og dit CV
Af Karsten A. Krabbe. Februar 2012.

Denne liste er beregnet på det mere konkrete og praktiske i forbindelse med dine jobansøgninger.

Der er sikkert punkter, som du selv synes kunne være gode at tage med.
1.       Tjek modtagerens navn og adresse
Hvis der er nævnt flere personer / adresser: Er det den rigtige?
2.       Skal oplysningerne sendes ”Att.:” (attention) en bestemt person?
3.       Er der et bestemt ”Mærke”, som du skal angive i ansøgningen og i Emnefeltet i din mail?
Det er ofte en stillingsbetegnelse eller et stillingsnummer.
4.        Søger du en stilling, som er identisk med den i opslaget?
Nogle virksomheder er lidt sjuskede, og bruger eksempelvis en stillingsbetegnelse som ”pædagogisk konsulent” ét sted og ”uddannelseskonsulent” et andet sted (vel at mærke i det samme jobopslag). Ring eller mail, hvis du er i tvivl om noget.
5.       Indeholder din ansøgning en klar begrundelse for, hvorfor du vil arbejde netop i denne virksomhed?
6.       Kan virksomheden ud fra din ansøgning se, hvorfor du er mere kompetent end andre ansøgere?
7.       Svarer dine kompetencer godt til dem, virksomheden efterlyser?
8.       Er der oplysninger i din ansøgning og i dit CV, som er irrelevante i forhold til den aktuelle stilling?
9.       Er der oplysninger, som ’burde’ stå i din ansøgning? Det kunne f.eks. være hobbies og fritidsinteresser, som ligger indenfor samme område, som du søger stilling i.
10.   Er dit CV opdateret i forhold til den stilling, du søger?
”Alt det med småt”
·         Har du tjekket for fraser og modeudtryk?
”Fleksibel, omstillingsparat og energisk” kan de fleste skrive – uden at nogen reelt kan bruge disse udtryk til noget konkret.
·         Har du beskrevet nogle resultater fra dit tidligere arbejde, som kan dokumentere dine evner overfor den nye virksomhed?
·         Har du tjekket for stavefejl?
·         Er der gentagelser i det du skriver i ansøgningen? Undertiden komme vi til at skrive det samme eller næsten det samme to gange. Slet det overflødige.
·         Har du fået andre til at gennemlæse din ansøgning og kommentere den med samme kritiske øjne, som din potentielt nye arbejdsgiver?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar