Forespørgsel til oprør?

Forespørgsel til oprør?
af Kim Rebel Stevnsborg den 4. februar 2012

Jeg er efterhånden ved at være så godt og grundigt træt af af den ulige fordeling af resurserne i vores samfund, samt den uendelige sparken nedad, når det kommer til egoisme, grådighed og forsvar for det man har raget til sig, på mere eller mindre lovlig vis.

Først havde vi et 10 år hvor de fremmede måtte stå for skud for en meget hadefuld indoktrinering fra Pia K og DF, hvor alle med anderledes hudfarve, udseende eller accent er blevet lagt for had. De arbejdsløse har også fået deres del af kagerullen og bliver i dag udskældt for at være dovne og ugidelige nassere som ikke ønsker at yde deres bidrag til festen. Hetzen vil ingen ende tage og fortsætter i det uendelige. Også hos pensionisterne har man mærket den stigende misundelse og ondt i røven over at disse får dækket deres allermest basale behov. De bliver i dag betragtet som den store byrde for samfundet. Det alt overskyggende problem. Jeg tør næsten ikke skrive om de mennesker som er på kontanthjælp, dagpenge eller sygedagpenge. Her er der ingen nåde eller hjælp at finde. Man må bare stoppe piveriet og tage sig sammen, og i stedet for at klage sig hele tiden gå ud og finde sig et job.

De af os som troede at det ville gøre en forskel at få en S ledet regering sammen med SF er blevet grundigt skuffede. Retorikken, politikken og behandlingen er nøjagtig den samme som hos den tidligere regering. Der bliver stadig sparket nedad og sparket fuldt ud lige så hårdt som under VKO. Dette vil sige at vi reelt ikke kan stille noget op med vores inkompetente, arrogante og selvhøjtideligere politikere. Det er en lose lose situation. Med mindre at vi selv gør noget ved det.

En af grundende til at vi er så nemme ofre er at vi har svært ved at organisere os. Dette er magthaverne selvfølgelig helt bevidste om og udnytter situationen til fulde. Dels er der alle de forskellige grupper af samfundsborgere som skal finde sammen, dels er økonomien et stort handicap for mange og dels er der helbredet som forhindre. Men spørgsmålet er om vi nu ikke er blevet trådt så meget på at det er på tide at sige fra? Og gøre dette på en måde så det ikke er til at misforstå. Er det ikke ved at være på tide at vi gør op med os selv at selvfølgelig kan vi ændre på tingene? i stedet for bare at trække på skuldrene og lade stå til? Er du en taber som de siger? Nej vel, hvorfor pokker finder du dig så i det? Er du bare doven og ønsker et liv i luksus på det offentliges regning? Nej vel, hvorfor finder du dig så i de anklager?

Personligt mener jeg at det er på tide at vi tager opgøret, at vi finder sammen på tværs af grupperinger og tager skeen i egen hånd for at vise at nu finder vi os ikke i mere. Vi er mennesker lige så vel som Mærsk, Statsministeren og Dronningen og vil forlange at vi bliver behandlet som sådan. Vores skæbne var ikke at blive født med en sølvske i hånden eller savklinger på albuerne. Men vi har lige meget ret til at være her, har lige meget ret til at blive behandlet anstændigt og har lige meget ret til de resurser som findes, uanset vi af den ene eller anden årsag er mindrebemidlede.

Vi skal ikke regne med at initiativet kommer fra politikkerne, som har mere end rigeligt med at rage til sig og sælge ud af Danmark, alt imens de fylder os med løgn og bedrag og sparker nedad i endnu et usmageligt forsøg på at aflede tankerne fra dem selv og deres ikke særligt demokratiske handlinger og planer. Heller fagbevægelsen viser nogen interesse for at støtte op om disse borgere, som for langt de flestes vedkommende er tidligere medlemmer af LO og har været med tyil at fylde deres kasser op. Fagbevægelsen er i dag kun en skygge af fordums storhedstid og viser kun interesse for at aktionere nå det handler om at promovere sig selv.

Så skal oprøret komme må det komme fra os selv. Lad os få nogen gang i snakken og spredt noget positiv optimisme om forandring. Lad os samles og udveksle ideer og lad os sammen arbejde på at tage initiativ til at få sat en stopper for dette tyrani. Vi ved at utilfredsheden er til stede, hvad med at vi går ud og fortæller dem vores mening?

Jeg skal hermed stille mig til rådighed som inspirator og katalysator med håbet om at vi i løbet af sommeren kan få lavet et arrangement for alle de før omtalte grupper og fra elle egne af Danmark. Det vil i så fald blive et kæmpe projekt og ville kræve at rigtig mange meldte sig på banen i forhold til at bakke op og få det arrangeret, men i første omgang kunne jeg godt tænke mig bare at høre fra folk rundt omkring i landet. Hvis vi for eksempel lavede et stort arrangement i fælledparken med kendte bands og relevante talere, ville det kunne få dig til at prioritere økonomi og en dag i hovedstaden? For hvis ikke er der jo ingen grund til at vi sætter noget i gang. Jeg taler ikke om en lille demo men en demo gerne med flere hundrede tusinde (hahaha as if). Der er kun en måde at finde ud af det på og det er et jeg trykker på dele knappen, og det være hermed gjort.

PS: Spred endelig så meget I kan og orker, jo bedre grundlag for vi for at vurdere om det er noget som skal arbejdes videre med, eller om det blot skal forblive en illusorisk drøm fra en borger som drømte om en anden verden da jeg var 20.

Se denne artikel på Facebook: Forespørgsel til oprør?