lørdag den 11. februar 2012

Når hjernen arbejder aktivt med er det nemmere at bryde dårlige vaner

Når din hjerne er bevidst om din situation kan du nemmere ændre dine uvaner
Af Sian Beilock 7 okt 2011 - Oversat af Karsten A. Krabbe


Frit efter: A Self-Aware Brain Makes It Easier to Change Your Behavior by Sian Beilock

Vi har alle nogle dårlige vaner, som vi ønsker at ændre - uanset om det er hvordan vi spiser, hvor ofte vi dyrker motion eller vores rygetrang. Spændende ny forskning viser, at en stærk indikator for, om det vil lykkes at komme af med de dårlige vaner hænger sammen med, hvordan vi aktiverer de bestemte områder i hjernen, der er afsat til vores bevidsthed om os selv, når vi overvejer at ændre vores adfærd.

I et eksperiment der er offentliggjort i Nature Neuroscience, påvirkede forsker Hannah Faye Chua og hendes kolleger fra Michigan Universitet personer, der ville kvitte deres rygetrang med meddelelser, der skulle få dem til at ændre deres rygeadfærd så de holdt op med at ryge. 


To typer meddelelser: "Skræddersyede" eller generelle


En del af meddelelserne blev skræddersyet til den enkelte ryger, og identificerede forhindringer for hver person, som de skulle overvinde for at få succes, og hvordan de kunne nå deres frem til målet: At holde op med at ryge. Andre beskeder var udformet mere generelt, og ikke skræddersyet efter den enkelte rygers behov.


Rygestopmeddelser og fMRI-skanning


Mens folk lyttede til rygestopmeddelelserne, blev deres hjerner scannet med fMRI (fMRI). YouTube: Elaine Aron om fMRI-skanninger og særligt sensitive personer 


Selve rygestopprogrammet


Alle gennemgik derefter et web-baseret rygestopsprogram, der var skræddersyet efter deres individuelle behov. Fire måneder senere fulgte forskerne op med telefoninterviews af deltagerne for at finde ud af, hvem der havde haft størst succes med rygestopprogrammet.


Hvad forskerne fandt var at aktivering i 'dorsomedial præfrontale cortex', når folk lyttede til de skræddersyede rygestop-beskeder - et af de store områder af hjernen der er afsat til at vi kan være bevidste om os selv - øgedes chancerne for at holde op med at ryge fire måneder senere.


Hvis de områder af hjernen, der har at gøre med bevidstheden om os selv, bliver aktiveret, medfører det, har denne gruppe personer har større sandsynlighed for et vellykket rygestop fire måneder senere. Desuden viste det sig, at disse selvbevidsthedsområder i hjernen, var mest aktive, når folk hørte rygestopsmeddelelser, der var skræddersyet til netop deres egne behov (i modsætning til de generelle rygestop-beskeder).


I nogen tid har forskerne vidst, at når de offentlige sundhedsbudskaber er skræddersyet til den enkelte person er de bedre til at dæmme op for usund adfærd end mere generel information. Men de kunne ikke rigtig finde årsagen til, at disse konkrete budskaber var mest effektive. Dette nye arbejde tyder på, at en af grundene til at skræddersyede budskaber virker bedst er, at de motiverer selvbevidsthedsområderne i hjernen til at blive involveret. 


Inddragelse af disse områder i hjernen hjælper sandsynligvis folk med at integrere disse sundhedsændrende mål, de hører om med deres egne følelser og tanker om sig selv. Det endelige resultat? Adfærdsændringer. 


Faktisk afslørede opfølgende interviews med de succesfulde rygestoppere, at disse folk var blevet væsentligt forandret i forhold til hvordan de reagerede på stress og havde gjort fremskridt med at undgå de særlige situationer, som ofte fik dem til at ryge.


Disse resultater giver en spændende ny viden om, hvordan man skal designe sundhedsforbedrende programmer der med større sandsynlighed får folk til at ændre den uønskede adfærd. Når vi er bevidste om os selv og den ønskede adfærd er vi mere tilbøjelige til at følge sundhedsprogrammet og ende med at lykkes med det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar