søndag den 5. februar 2012

LinkedIn - Søgeord og karriere

Søgeord og karriere
 – hvem besøger din profil og hvordan sikrer du dig, at du også får de rigtige besøg?

Af Bodil Damkjær, ekspert i LinkedIn. Uddrag af artiklen.

Hvor mange besøg får du på din profil?

Stille dig på Home, scrolle ned til midt på siden. Til højre i billedet kan du se antallet af besøg på din profil. De to tal, som du kan arbejde med er i mit tilfælde 8 og 30. Min profil har været vist i 30 søgninger de sidste 3 dage og der er blevet klikket på min profil 8 gange i dag. Hvis du gerne vil have øget antallet af klik pr. søgning gøres det ved at stramme din headlin op og vælge et godt billede.  

Du kan klikke dig dybere ned i statistikken og få et mere nuanceret billede af, hvor mange der klikker sig ind på din profil. Du får her et billede af, hvordan søgning af din profil udvikler sig over tid.

Som det ses af min profil, så går det op og ned. Det maximale antal besøg på min profil på en dag var 70 i slutningen af november. I juleferien havde jeg det laveste antal besøgende. Her oplevede jeg dage med 0 besøg. Passer godt med, at vi alle spiste and, sang julesalmer og holdt en velfortjent ferie.  Mit mål er at min profil bliver besøgt ca. 10 gange om dagen. Lige i øjeblikket ligger jeg lidt under mit mål. Hvis jeg gerne vil øge antallet af klik skal jeg bare melde mig ind i et par nye grupper, så øger jeg automatisk trafikken på min profil.

Få den rigtige trafik på din profil

Men det store spørgsmål er ikke så meget at få trafik på min profil. Det handler om, at få den rigtige trafik på profilen. Som det ses af dette resultat, så er min profil søgt frem i 2.230 søgninger og sammenlignes tallet med, hvor ofte min profil er blevet besøgt 1.082 gange i perioden så svare det til at der bliver trykket på min profil hver anden gang. Igen et eksempel på, at du med fordel kan arbejde målrettet med dine søgeord.

Hvilke søgeord bliver jeg fundet på? Er det de søgeord jeg ønsker at blive fundet på?

Jeg tager udgangspunkt i mine egne søgeord. Jeg bliver i 24% af søgningerne søgt frem på mit fornavn.  Vi søger personer frem, som vi kender navnet på, er fortsat den mest udbredte søgning, som bliver anvendt på LinkedIn.  Vi er 2.074 personer på LinkedIn, som har fornavnet Bodil.  Det betyder at det er nemt at finde mig frem ved kun at skrive mit fornavn. Til sammenligning har 28.065 fornavnet Jens. I 9% af alle søgninger skriver, den der søger mig mit navn fuldt ud. Det tyder på at personen ikke har mig i sit netværk.  Vi er to personer i Danmark med mit navn, så jeg tvivler på, at jeg bliver forvekslet med min navnesøster.



Søgeord af faglig karakter

Søgeordene LinkedIn ekspert, sociale medier, grupper, LinkedIn, twitter og karriererådgiver er alle søgeord, som jeg har indarbejdet i min profil. Det kan være interessant nok at undersøge hvem i mit netværk, der har valgt de samme søgeord, som jeg har. Tryk på søgeordet og frem får du en fin liste. Du kan nu vælge at sammenligne din placering af søgeord på din profil med deres placering af søgeord på deres profil. Fra du ændre et søgeord til du kan se et resultat kan der gå op til 14 dage. Et trick til at undersøge virkningen er, at få folk fra dit netværk til at teste søgeordet fra deres profil. Du kan på den måde fremskønne processen. Se fra dag til dag hvordan søgeordet flytter sig op på listen over søgeord.

Læs hele artiklen her: LinkedIn - Søgeord og karriere på Plingyou.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar