tirsdag den 9. oktober 2012

Rystende forskel på jobcentres hjælp til ledige - Videnskab.dk


Rystende forskel på jobcentres hjælp til ledige
skriver Videnskab.dk 9. oktober 2012
Sammendrag ved Karsten A. Krabbe

Landets jobcentre opfatter deres opgave vidt forskelligt, og medarbejdere på de enkelte jobcentre er uenige om, hvad opgaven er, og hvordan den skal løses, viser ny dansk forskning.

Nogle af de ting, som kendetegner landets jobcentre er:
 • Dyb splittelse over, hvad deres opgave er.
 • Ingen "rød tråd" i arbejdet med de ledige.
 • Jobcentrene definerer selv både opgave og målsætning, samt hvordan opgaverne skal løses.
 • Stor forskel på håndtering af de ledige.

Derpå undersøgte man fire forskellige jobcentre, idet man lavede dybtgående interviews med medarbejderne dér.

Interviewene afslørede, at tre ud af fire jobcentre var uenige om, hvad opgaven var (både internt og eksternt). Kun på det mindste jobcenter var der intern enighed.

Cand. scient.adm og ph.d.-stipendiat Iben Nørup Olesen mener, at arbejdsløses retssikkerhed er truet:

»Det er rystende, at der er så store forskelle på opfattelsen af opgaven, og det har store konsekvenser for borgernes retssikkerhed. Som borger kan man umuligt forudsige, hvilken sagsbehandling man får i det enkelte jobcenter. Det er meget tydeligt, at der ikke bare er stor forskel på, hvad jobcentrene tolker som opgaven, men også på hvad medarbejderne mener er opgaven«

Et andet forhold er medarbejdernes meget forskellige uddannelsesmæssige baggrund og jobfunktioner.

Trods disse meget store forskelle og betydelige uenighed om, hvad opgaven i grunden går ud på, kommer fokus til at ligge på kontrol af de ledige - i stedet for at opkvalificere de ledige og formidle jobs.

Læs artiklen: Rystende forskel på jobcentres hjælp til de ledige på Videnskab.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar