fredag den 26. oktober 2012

Arbejd mere effektivt med Windows 8

Windows 8 og nye muligheder for samarbejde og effektive arbejdsprocesser
Af Karsten A. Krabbe. 26. oktober 2012

Microsoft har netop udgivet deres nye styresystem Windows 8

Windows 8 ser meget anderledes ud end de foregående Windows-versioner, der har haft et meget ensartet udseende siden Windows 95.

Introduktion til Windows 8
Video fra Microsoft

Windows 8 på en bærbar pc
Foto: Microsoft
Nogle af de karakteristiske ting ved Windows 8 er de rektangulære felter som hver især repræsenterer programmer og funktioner.

Du vil kigge forgæves efter Start-knappen, som er forvundet i Windows 8.

Windows 8 er beregnet på at du bruger en mobilenhed med »touchscreen«, som den kendes fra Smartphones og tablet-pc'er.

Windows 8 er et forsøg på at levere et alternativ til de to nye styresystemer, som er meget udbredte på Apples og Googles enheder:  iPhone og iPad og Smartphones med Android.

Men Windows 8 kan også betjenes på stationære pc'er og bærbare uden touchscreen. Mange der har købt pc'er med Windows 7 har samtidig fået muligheden for at opgradere billigt til Windows 8 for blot kr. 119.

Hardware med Windows 8

Med Windows 8 kan du bruge det samme styresystem på meget forskellige enheder: På en mobil med Windows 8 (f.eks. Nokias Lumia-telefoner), på en tablet-pc, samt på bærbare og stationære pc'er m.fl.

Microsoft har netop udgivet sin egen Surface-tablet-pc, som kører Windows 8. Surface-tablet er således en direkte konkurrent til Apples iPad.

Læs mere om Surface her.
Microsoft Surface-tablet.
Ingen problemer med at synkronisere dine filer

Du kender sikkert allerede problemerne med, at dine elektroniske enheder ikke kan samarbejde direkte. F.eks. skal du måske overføre dine billeder fra din smartphone for at bruge dem til forskellige formål på din bærbare eller stationære pc..

»Skyen«

I stedet for at dine programmer og filer ligger på din stationære pc og måske tillige på den bærbare pc, kan du nu lægge alle de ting, du skal bruge på Internettet, så du i princippet har adgang til dem overalt, når du er online.

Microsoft tilbyder »Skydrive« til at opbevare dine dokumenter og fotos mm. Du kan endda tillade f.eks. familie og venner at hente dokumenter og fotos fra din Skydrive-konto, så kan få glæde af dem. (Skydrive er en del af en Hotmail-konto. Hotmail har netop skiftet navn til Outlook).

Nye muligheder og nye arbejdsgange

Du har nu mulighed for at arbejde meget friere, men også mere kontinuerligt med de nye muligheder:
 • Du kan bruge din mobil, når du er i byen og langt fra kontoret og samtidig hele tiden blive opdateret med de nyheder, du har brug for.
 • På din tablet-pc kan du udføre mange forskellige opgaver uden at du behøver at bekymre dig om, at de først kan overføres på et senere tidspunkt. Alt efter den aktuelle situation kan du måske nøjes med din tablet-pc, mens du måske vil bruge en traditionel bærbar til mere krævende opgaver.
 • Den stationære pc derhjemme eller på kontoret kan stadig være kontrolcenteret i dit mobile computersystem.

Forstår du at benytte dig af de nye muligheder?

Mon ikke de fleste mennesker mere eller mindre hænger fast i nogle bestemte rutiner, som de udfører igen og igen? Med udgivelsen af Windows 8 er det måske det helt rigtige tidspunkt at gennemgå de vante rutiner med kritiske øjne?

Her er blot nogle få ting, du kunne overveje..
 - Hvordan kan jeg skabe et system, som fungerer »hele vejen« fra jeg forlader hjemmet, på tager på kontoret og når jeg igen vender tilbage til hjemmet?
 - Hvilke mobile enheder har jeg brug for?
 - Har jeg stadig brug for den stationære pc?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar