søndag den 4. august 2013

Hvem har problemer: Drengene eller skolen?


Pressemeddelelse

Hvem har problemer: Drengene eller skolen?

I bogen Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne af redaktør Christian Helms Jørgensen spørges, der: Hvem har problemer: Drengene i skolen? Bogen udkommer 15. august.

Drenge de ny tabere..

Medier og politikere har udpeget drenge som de nye tabere i uddannelsessystemet. Det sker med henvisning til, at drenge klarer sig dårligere end piger med hensyn til karakterer, og at færre drenge gennemfører en ungdomsuddannelse. Men debatten om ’drenge som tabere’ bygger ofte på fordrejede tal og forenklede påstande. 

Kom bagom de stereotype fortællinger om drenges forhold

Ny bog forsøger at komme bagom de stereotype fortællinger om drenges forhold i uddannelsessystemet. Bogen bidrager til at nuancere og kvalificere debatten med udgangspunkt i aktuel forskning omkring drenge, primært i ungdomsuddannelserne.

Afsættet for Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne er en kritisk holdning til dele af uddannelsesforskningen, til mediedebatten og til politikeres fokus på ’drengeproblemet’. 

Giver det overhovedet mening at tale om et særligt ’drengeproblem’ i uddannelsessystemet?

Antologien giver et overblik over drengedebattens historiske ud-vikling og over forskellige teoretiske forståelser af mænd og maskuliniteter. Desuden kaster forfatterne et kritisk lys over det stati-stiske grundlag for at se drenge som ’tabere’.

Forskellige grupper af drenges vilkår og vanskeligheder

Med udgangspunkt i den aktuelle danske forskning på området behandler forfatterne forskellige grupper af drenges vilkår og vanskeligheder i ungdomsuddannelserne og belyser således køn og maskulinitet i det almene gymnasium, i de erhvervsgymnasiale uddannelser, på handelsskoler og tekniske skoler. 

Endvidere belyses drenges overgang til videregående uddannelser, drenge fra etniske minoriteter og såkaldt sårbare drenge. 

Ønskes interview med redaktør Christian Helms Jørgensen kan han kontaktes på:cjhj@ruc.dk – Tlf. 4674 2923

For anmeldereksemplar, kontakt Poul Kragh Jensen: pj@samfundslitteratur.dk

Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne
Af Christian Helms Jørgensen
283 sider • 295 kr.
ISBN: 978-87-7867-397-8

Udkommer 15. august

Ingen kommentarer:

Send en kommentar