mandag den 30. januar 2012

Positive tanker letter vejen til jobbet - Jobindex

Positive tanker kan lette vejen til jobbet



Positive tanker kan lette vejen til jobbet

Som arbejdsløs er der mange bekymringer og afslag, og det kan være svært at holde humøret oppe og blive ved med at tro på, at jobbet nok skal komme; men som jobsøgende er optimisme og gåpåmod altafgørende.
Af Ida Marie Søeborg, Blankholm Kommunikation
”Jeg har et spændende og udfordrende job, hvor jeg får udviklende arbejdsopgaver og rejser rundt i verden. Jeg har gode kolleger og en sød chef.”
Virkeligheden er en lidt anden. Det er naturligvis spændende, om du nogensinde får et job, og udfordrende at sætte sig til at skrive den bedste ansøgning blandt flere hundrede; men de eneste arbejdsopgaver, du reelt har, er at skrive ansøgninger i flæng og møde op til møder i a-kassen og på jobcenteret.
Carsten Sommerskov
Det skal dog ikke forhindre dig i at tage en lap papir og skrive ovenstående sætning eller noget andet, der kunne lyde som beskrivelsen af dit drømmejob. Det mener Carsten Sommerskov, som har beskæftiget sig med positiv tænkning i 30 år.
Han har undervist en bred vifte af mennesker, blandt andre kræftpatienter, dating.dk-brugere, erhvervschefer og kontanthjælpsmodtagere i at ændre eller påvirke en negativ spiral ved at tænke positivt.
Han fortæller, at hjernen kan programmeres. Ligesom når et lille barn lærer at skrive eller cykle ved at blive ved med at gentage den samme øvelse, kan den arbejdssøgende træne hjernen op til at tænke på en bestemt måde:
”Læs sedlen for dig selv igen og igen hver dag i løbet af et par måneder. Når du kommer til samtale, vil din udstråling være ændret fra jeg er desperat, jeg vil gøre alt – vælg mig! til et afklaret jeg er den helt rigtige til det her job, hvor du ved samtalens start faktisk ser ud som om, at du allerede har jobbet.”
Hokus-pokus, der holder
Det lyder måske lidt for godt til at være sandt, men Carsten Sommerskov forklarer, at vores største udfordring er en lille stemme, der dukker op, når livet går skævt. Stemmen fortæller os, at vi ikke er gode nok, og stammer fra barndommens irettesættelser fra eksempelvis forældre og pædagoger. Når livet går godt, er stemmen væk, men når vi har store udfordringer, for eksempel ved arbejdsløshed, er den der igen, næret af de mange afslag og lukkede døre, man møder som arbejdsløs:
”Følelsen af ikke at slå til, ikke at være god nok, ikke at være ønsket, bliver kun værre, når man er arbejdsløs. Derfor er du nødt til aktivt at træne hjernen for at ændre den negative spiral og i stedet tænke ja ja, jeg kom til fire samtaler og de ville ikke have mig; men det er okay,” siger Carsten Sommerskov og pointerer: ”Det at føle sig god nok betyder, at det er helt i orden ikke at være det.”
Nej er okay
Udover at give en beskrivelse af dit drømmejob og repetere den for dig selv hver dag i et par måneder, råder Carsten Sommerskov til, at du arbejder med at afdramatisere det at få et afslag – et nej.
Det er naturligvis svært, for det lille ord frembringer nærmest automatisk de negative stemmer og følelser, vi bærer rundt på. Carsten Sommerskov har derfor undervist blandt andre telefonsælgere og dating.dk-brugere i at arbejde med at opfatte nej’er på en ny måde:
”At være telefonsælger er om noget et job, hvor man får mange afslag hver dag. Jeg sagde nu skal vi have det her til at blive en succes. Vi beslutter os for, at vi skal have 50 nej’er i løbet af en dag – vi går ikke hjem, før vi har fået 50 nej’er. På den måde blev et nej til en streg i bogen, som man gerne ville have, i stedet for et afslag,” siger Carsten Sommerskov og tilføjer, at det er en strategi, som arbejdsløse også kan have glæde af:
”Aftal med én i samme situation, at I skal have x antal nej’er på en uge. På den måde bliver det ikke så uoverskueligt at ringe til virksomhederne, for et nej er en del af planen, selvom et ja naturligvis er endnu bedre. Det giver risikovillighed og giver dig en følelse af, at nej er okay – og ikke en fiasko.”
Publiceret på Jobindex 2012-01-30

lørdag den 28. januar 2012

LinkedIn kan sikre dig drømmejobbet | Penge & Privatøkonomi

LinkedIn kan sikre dig drømmejobbet
Af Louise Jebsen
Fra Penge & Privatøkonomi nr. 1, 2012. (Uddrag)
Stadig flere stillinger bliver besat på baggrund af LinkedIn, og netværket er et uundværligt værktøj for de ambitiøse. Tjek her, hvordan du gavner din karriere bedst med LinkedIn.



Erhvervslivets Facebook. Sådan kalder flere det digitale netværk for erhvervslivet, LinkedIn, der så dagens lys i 2003. Antallet af profiler steget eksplosivt, og LinkedIn er det mest anvendte netværkssite, når det gælder karriere.


Antallet af profiler i Danmark har rundet 775.000 og er blevet stedet, hvor du kan netværke med folk i din branche, søge kontakt med personer, som kan bringe dig fremad i din karriere, og det er ikke mindst blevet et vigtigt redskab for headhuntere på jagt efter den helt rigtige kandidat.
LinkedIn byder på mange muligheder for at løfte karrieren, og Penge & Privatøkonomi har derfor talt med en række rekrutteringsfolk og eksperter inden for LinkedIn om, hvordan du optimerer brugen af det digitale netværk.



Læs artiklen i Penge og PrivatøkonomiLinkedIn kan sikre dig drømmejobbet

Andre forslag: LinkedIn - Kom godt i gang
Brug de sociale medier i jobsøgningen

Årets underviser er mester i motivation

Årets underviser er mester i motivation


"Vi er alle eksperter på en lille del af virkeligheden," ynder Karin Jessen at sige. Hendes ekspertise er at motivere ledere til at opdage og bruge deres egne potentialer til at motivere andre.


Karin Jessen
Karin Jessen fra PS4 får Confex-prisen som årets virksomhedsinterne underviser - for fagligt dygtig, engageret og inspirerende lederudvikling.


"Det er så vigtigt, at vi forstår, hvad der motiverer den enkelte medarbejder på jobbet. Der ligger et enormt vækstpotentiale lige foran næsen på os. For medarbejdernes motivation er den altafgørende faktor bag en virksomheds resultater."


Det siger partner og proceskonsulent i konsulenthuset PS4 Karin Jessen, 57 år, som fredag 27. januar fik prisen som årets underviser i interne kurser af den ledende kursus- og konferencevirksomhed Confex. Her underviser den erfarne konsulent i skræddersyet ledelsesudvikling for alle typer virksomheder - lige fra den øverste ledelsesgruppe, over mellemlederne og hun tager også gerne medarbejderne med.


Det er deltagerne selv, som via scoren i de afsluttende evalueringer, har peget på, hvilken underviser, som skal have prisen. Og de har ikke været i tvivl om, at Karin Jessen brænder for dét, der motiverer mennesker. Superdygtig, engageret og inspirerende underviser, der virkelig fanger deltagernes opmærksomhed, lyder nogle af begrundelserne.


"Jeg har nok en høj indlevelsesevne og en grundlæggende antagelse om, at alle har noget i sig og har noget at byde på. Og hvis det bliver fundet frem, bliver de hverdagens helte," forklarer Karin Jessen selv.


Hendes særlige engagement i undervisningen bliver ofte fremhævet i kursusevalueringerne.


"Det virker som om det er din egen virksomhed", siger deltagerne typisk til Karin.
Det engagement - og den viden om ledelse og motivation, som er blevet oparbejdet gennem 25 års praksis - er brændstoffet, Karin Jessen bruger til at svitse eventuel modstand mod lederudvikling hos de garvede erhvervsledere. Det sker nemlig, at de møder op med holdningen, at de har lært alt, der er at vide om ledelse.


"Hvilke redskaber benytter du dig så af i din adfærd, når du skal motivere, for at få nogle ekstraordinære resultater? ," spørger Karin Jessen så venligt. Hvorefter flertallet af lederne trods mange kurser gennem årene kan blive lidt fjerne i blikket.
Konkrete redskaber, der kan bruges i hverdagens situationer, får lederne masser af på Karin Jessens kurser. Og deltagerne på lederudviklingskurserne fremhæver også, hvordan de både er blevet beriget med værktøjer og konkret inspiration, men også hvordan de har opnået en øget bevidsthed om deres egen ledelsesstil og adfærd.


"Vi er alle eksperter på en lille del af virkeligheden," ynder Karin Jessen at sige. Hendes ekspertise er at motivere ledere til at opdage og bruge deres egne potentialer til at motivere andre.


FAKTA
Karin Jessen er uddannet proceskonsulent og managementkonsulent og arbejder med udvikling af mennesker og organisationer. Karin Jessen har taget konsulentlinjen på HD på CBS samt en HD i organisationsteori. Hun er merkonom i markedsføring og personaleadministration og har taget flere Enneagramuddannelser fra bl.a. Riso-Hudson/The Enneagram Institute. Hun er partner i konsulenthuset PS4, som har specialiseret sig at uddanne danske mellemledere inden for især samarbejde, motivation, stresscoaching og tidsstyring.

Jobindex lancerer nyt statistikværkstøj

Nyt statistik-værktøj med grafer
Af Kaare Danielsen


Før jul lancerede Jobindex "jobsøgning på kort", og i sidste uge lancerede vi et helt nyt "værktøj til uopfordrede ansøgninger".

Nu lancerer Jobindex et "statistik-værktøj med grafer" over antallet af jobannoncer. Der er lagkage-diagrammer hvor man kan se fordelingen af annoncer på virksomhed, kanal, kategori og region, og der er grafer der viser udviklingen i antallet af jobannoncer, baseret på tallene fra Dansk Jobindex.

Få overblik over udviklingen i jobannoncer, virksomheder eller regioner.

Man kan også foretager søgninger og få overblik over udviklingen i antallet af jobannoncer for bestemte jobtitler, virksomheder eller regioner. F.eks. kan man se at efterspørgslen efter blæksprutter er faldende eftersom denne tidligere populære jobtitel tilsyneladende er ved at gå af mode. Til gengæld er efterspørgslen efter Perl-programmører stigende, og Jobindex er en af de virksomheder, der netop nu søger en dygtig programmør. Men man kan også f.eks. få et lagkage-diagram over de største arbejdsgivere på Grønland


Mulighederne er mange, hvis man er interesseret i statistik, og gerne vil undersøge hvilke typer af job, der er stigende efterspørgsel efter.

www.jobindex.dk


Held og lykke med jobsøgningen!
Kaare Danielsen


Kilde: Jobindex E-mail Service

fredag den 27. januar 2012

Præster på arbejdspladserne

Gud er med på arbejde


Af Kathrine Kellermann og Klaus Lange, Avisen.dk 27. jan 2012 (uddrag)



Præster findes ikke kun i kirken. Forskellige virksomheder har præster tilknyttet, som ansatte kan lette hjertet hos, skriver Avisen.dk


Firmapræster træder til med råd og lindring, når medarbejdere på nogle af landets store virksomheder har ondt i sjælen.


Eksempelvis har Nordea, Codan og Rambøll alle firmapræster tilknyttet - enten som oplægsholdere eller som fast tilbud til de ansatte.


Medarbejderne bruger ofte firmapræsten til at tale om private problemer, der ikke egner sig til MUS-samtalen eller ikke hører hjemme hos erhvervspsykologen, forklarer HR-chef, Peter Brandt fra Rambøll.


- En virksomhedspræst er et tilbud om en samtale om livets grundvilkår. Vel at mærke med en samtalepartner, som kan se ud over den faglige eller virksomhedsrelaterede situation, man er i, siger han.



- Det er samtaler, som har med de ansattes liv at gøre, og det de ikke har lyst til at tale med så mange andre om. Det kan være alt fra livsfilosofiske og eksistentielle spørgsmål til de helt håndfaste: Hvad gør jeg med min teenagesøn, som jeg ikke kan holde ud eller min kollegas holdning til noget, jeg ikke er enig i, fortæller præsten hos Rambøll Lise Trap.


- Det er jo tit sådan, at når noget presser én i privatlivet, har det også indflydelse på arbejdslivet, tilføjer hun.



Hvad er det en præst kan?


Men når der i forvejen findes erhvervspsykologer, coaches og rådgivere i alle afskygninger, hvad er det så lige en præst kan?


Lise Tarp understreger, at præster ikke kan behandle, som psykologer eksempelvis kan. Men de kan lytte og har typisk en særlig anerkendende tilgang til folks frustrationer, forklarer hun.


Hvordan er det at være et menneske, der ikke når at sine mål? Parforholdet ikke fungerer? Eller man ikke når det, man skal på jobbet?


- En coach vil oftere spørge: Hvordan kan du nå derhen, hvor du gerne vil? Der forholder vi os i højre grad til, hvordan er det at være et menneske, der ikke når at sine mål? Hvordan er det, når parforholdet ikke fungerer, når man ikke når det, man skal på jobbet, siger Lise Trap


Læs hele artiklen på Ekstrabladet.dk:
Vor Herre Bevares! Gud er med på arbejde

torsdag den 26. januar 2012

Hvor meget kan man læse om dig online?


Hvor meget kan man læse om dig online?

Af Karsten A. Krabbe

Efterhånden som størstedelen af den voksne befolkning er på Internettet og har en personlig profil på f.eks. Facebook, LinkedIn eller Google+ kan det ikke undgås at der ligger flere og flere private oplysninger.

Tænker du over, hvad du deler med andre?

Jeg tror at mange mennesker lægger oplysninger og billeder ud på eksempelvis Facebook uden at tænke over, hvem der så får mulighed for at læse om dig og se på dine private billeder.

Har du beskyttet din Facebook-profil, så andre ikke kan læse dine indlæg eller se dine billeder?

Jeg gætter på, at mange uden at vide det har en Facebook-profil, som alle og enhver frit kan læses.

Og hvis de har indstillet deres konto, så kun venner kan se kontoen, er de så klar over at vennernes venner også kan se dine indlæg?

Det offentlige kigger med

Det er jo en kendt sag, at de offentlige myndigheder som f.eks. kommuner kan se vores Facebook-oplysninger og derved kan afsløre socialt bedrageri.

Hvis du f.eks. lægger et billede af dig selv foran en splinterny Mercedes og skriver: "Er min nye bil ikke bare flot?", så kan det godt være at din kommune får mistanke om, at det ikke er helt berettiget, når du hver måned får kontanthjælp.

De kriminelle kigger med

Dine informationer kan blive misbrugt på forskellig måde. Det klassiske eksempel er boligmæglernes salgsannoncer, hvor indbrudstyve kan sidde og se, hvor de kan finde dyre designermøbler.

En anden type kriminelle er personer, som samler forskellige informationer om dig og misbruger dem til deres egne skumle formål.

Hvor meget skal man fortælle om sig selv?

Skal man fortælle, at man har tvillingepiger på 2 år? Eller at ens partner har været én utro?

Jeg synes, man skal tænke sig temmelig godt om, før man lægger private oplysninger ud på de sociale medier.

Heldigvis er der mange ting, som er ganske uskadelige. Også hvad angår billeder.

Hvor længe bliver dine data opbevaret?

Her er efter min mening et kæmpeproblem: Dine data kan ligge i mange år - og mange mulige steder online på Internettet. Vel at mærke uden at DU selv er klar over det.

Ting du skrev for 10 år siden kan stadig ligge der. Men i mellemtiden kan der være sket mange ting i dit private liv.

Du kan være blevet færdig med en uddannelse, fået job, blevet gift, far eller mor osv. osv.

Måske var du glødende socialist som ung. Men nu er du gradvist gledet mere og mere mod Dansk Folkeparti.

Sådan er livet: Vi ændrer os hele tiden! Vores måde at opfatte livet på ændrer sig. Det politiske tilhørsforhold ændrer sig. Vi får nye interesser osv.osv.

Ville det ikke være FOR ærgerligt, hvis det digt du skrev som 17-årig forelsket op til begge ører, pludselig dukkede op og blev fortolket på en helt anden måde?

Ingen ved, hvordan personlige data kan bruges til helt andre formål end de oprindelige mange år senere. Og i helt andre sammenhænge.

Nogle enkle tip til dit online-liv:
Læg kun oplysninger ud, som ikke kan misbruges senere.
Undgå meget private oplysninger
Begræns adgangen til din profil, så kun udvalgte personer kan se den på det pågældende sociale medie.
Læg kun oplysninger ud, som er relevante i forhold til dit formål. På LinkedIn bør du kun lægge oplysninger og billeder ud, som er relevante for de jobs som du søger.
Tjek dig selv online

Start med at google dig selv på Google, både indlæg og billeder. Prøv tilsvarende søgninger med andre søgemaskiner.

Få en bekendt, som normalt ikke har adgang til dine personlige profiler til ligeledes at undersøge, hvor meget han eller hun kan finde om dig.

Du vil muligvis blive overrasket over, hvor meget der ligger om dig på Internettet.

Sørg for at beskytte dine online-profiler mest muligt og slet de ting, som du ikke synes kommer andre ved!

Lav tilsvarende søgninger med f.eks. 1 års mellemrum!

Reform river tæppet væk under seniorer

Reform river tæppet væk under seniorer
Af Iver Houmark Andersen for  Ugebrevet A4 26. januar 2012 
(Her lettere forkortet og redigeret)


Arbejdsløse over 50 år bliver ekstra hårdt ramt af, at man fremover højst kan gå på dagpenge i to år, viser nye tal. Ledige seniorer har svært ved at få job igen, og stort set ingen kan få kontanthjælp. Mange ældre ledige bliver sat skakmat, vurderer professor.


Illustration: Colourbox




UDRANGERET »Det er rigtig skidt med humøret. Jeg har aldrig før i mit liv været så ked af det.«


Det siger Erik Rasch, som er 55 år. Efter halvandet år og stakkevis af ansøgninger har han stadig ikke fået et nyt visitkort. Får han ikke noget job, vil han om mindre end et år miste sine dagpenge.


Erik Rasch er langt fra den eneste ledige senior, som har en trist udsigt til, at dagpengene ryger. Faktisk deler han udsigten med tusindvis af andre, ældre arbejdsløse. Fra og med 2013 kan op mod 850 ledige på 50 år og derover hver eneste måned miste deres dagpenge.


Det fremgår af en prognose fra Arbejdsløshedskassernes Samvirke (AK-Samvirke). Brancheorganisationen har set på konsekvenserne af, at en dagpengereform halverer den tid, man kan gå på dagpenge, fra fire til to år. Reformen træder i kraft næste år. 


Ifølge prognosen risikerer forholdsvis flere ledige på 50 år og opefter at blive ramt af dagpenge-reformen. Seniorerne på 50 plus er nemlig overrepræsenteret i gruppen af ledige, der har gået på dagpenge i to år eller mere.


Seniorer ikke efterspurgte


Det ser rigtigt sort ud for ældre arbejdsløse, som står til at miste dagpengene, vurderer Hans Jørgen Thomsen, som leder fagforbundet 3F’s a-kasse i Varde-Billund.


»Situationen er meget kritisk for de ældre ledige. Dels er der ingen efterspørgsel på dem fra arbejdsgivernes side. Dels vil mange af dem ikke kunne få kontanthjælp,« siger Hans Jørgen Thomsen.


At det er alt andet end let for seniorer at få arbejde, bekræfter professor ved Aalborg Universitet Per H. Jensen, som forsker i seniorers arbejdsliv.


»Ældre ledige har meget, meget svært ved at få arbejde igen. Det på trods af at de statistisk set er mere villige end yngre ledige til at gå ned i løn, acceptere dårligere arbejdsvilkår eller skifte branche,« oplyser Per H. Jensen.


Arbejdsløse Erik Rasch på 55 år kender alt for godt til at få afslag.


»Jeg oplever min jobsituation som håbløs. Jeg lægger billet ind på mindst to job om ugen, og jeg søger meget bredt – har eksempelvis lige søgt et job som pædagogmedhjælper. Men lige lidt hjælper det,« siger Erik Rasch.


Sorteret fra pga. fødselsdato


Han har en oplevelse af ofte at blive sorteret fra blot på grund af sin fødselsdato.  


»Jeg har nogle venner, som er arbejdsgivere, og selv om de skammer sig over det, så siger de ærligt til mig, at de straks sorterer ældre ansøgere fra. Eksempelvis skulle min bedste ven bruge en sælger, og han ikke så meget som kiggede på ansøgninger fra folk over 50,« siger Erik Rasch.


Lukket dør for seniorer


At jobmarkedet er surt for seniorer, fremgår af statistikken. Ifølge LO er hver anden af de arbejdsløse over 50 år langtidsledige. Det vil sige, at de har været arbejdsløse i mindst ni måneder inden for det seneste år.


Ledige seniorers muligheder for at få nyt arbejde er så ringe, at de bør ruste sig psykisk. Det mener professor Per H. Jensen.


»Desværre peger undersøgelser på, at mange ældre, som forlader arbejdsmarkedet ufrivilligt, får det helvedes dårligt med sig selv og havner i et morads af økonomiske og sociale problemer. Jeg vil råde dem til at være meget opsøgende i forhold til at finde andre mennesker at dele deres sorger og glæder med som ledige,« siger Per H. Jensen.


Mange mangler uddannelse


Ifølge prognosen fra AK-Samvirke er det langt fra alle langtidsledige seniorer, der har en uddannelse at bryste sig af. Faktisk er 39 procent af de 50- til 59-årige, der har passeret to år på dagpenge, medlemmer af 3F’s a-kasse. Hovedparten af 3F’s medlemmer har ingen eller kun en kort uddannelse, hvilket gør det sværere for dem at få job igen.


»Vi prøver på at overbevise seniorer om, at de skal uddanne sig, men det er ofte svært. Eksempelvis vil en 53-årig ikke kunne forstå, hvorfor han skal uddanne sig for måske at kunne få et nyt job som 56-årig,« siger Hans Jørgen Thomsen fra 3F.


Regn ikke med kontanthjælp


Seniorer, som mister deres dagpenge næste år, har i udgangspunktet krav på kontanthjælp. Men mange vil ikke kunne få kontanthjælp, fordi de har en ægtefælle, der har en indtægt, eller fordi de har en formue på over 10.000 kroner. Med andre ord er man eksempelvis gift med en taxachauffør eller en lærer, eller har en ikke helt værdiløs bil, så kan man godt glemme alt om at få penge fra kommunen.


Kontanthjælpen er derfor uden for de fleste dagpenge-forsikrede seniorers rækkevidde. Det fremgår af en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Så mange som omkring 94 procent af de dagpenge-forsikrede mellem 50 og 54 år kan ikke få kontanthjælp. Til sammenligning er det tilsvarende tal for de 18- til 24-årige 70 procent. De ældre ledige sidder i en slem klemme, oplyser uddannelses- og arbejdsmarkedsøkonom Mie Dalskov Pihl fra AE.


»De ældre på arbejdsmarkedet har markant sværere ved at få kontanthjælp end de yngre. Seniorer kan ryge ned i et stort, sort hul, hvor de ikke kan få nogen offentlig hjælp,« påpeger hun.


Formuen skal spises op


»De fleste mennesker akkumulerer penge med alderen eksempelvis som friværdi, opsparing eller aktier. Dertil kommer eventuelt en bil, motorcykel eller designermøbler. Uden kontanthjælp kan de blive nødt til at spise deres formue op og dermed slet ikke få den alderdom, som de har regnet med.


Arbejdsløse Erik Rasch hører til blandt dem, der er havnet i en større økonomisk nedtur, hvor bunden måske ikke er nået endnu. Han er gået fra at have en stor løn som butikschef til nu at være på dagpenge, som udgør 17.000 kroner om måneden.


Næste trin ned ad indkomststigen er kontanthjælp, hvis han ikke får et job inden 1. januar 2013. Det vil sige: Han vil højst sandsynlig ikke kunne få kontanthjælp, fordi hans kone har en indtægt.


»Kommunen oplyser, at min kone kommer til at forsørge mig, hvis jeg mister mine dagpenge,« siger Erik Rasch.


Redningsplanke forkortes


En hel del ældre på vej ud af dagpengesystemet har hidtil haft en redningsplanke i form af et såkaldt seniorjob.  Det er et arbejde til ordinær løn inden for ens eget fagområde, som kommunen skal give. Betingelsen for et seniorjob er, at man er fyldt 55 år, er på nippet til at miste sine dagpenge og er med i efterlønsordningen.


Ifølge Kommunernes Landsforening var omkring 250 mennesker i seniorjob ved udgangen af 2011. Men det forholdsvis lille antal forklejner ordningens betydning. Det mener direktøren for AK-Samvirke, Verner Sand Kirk.


»Ordningen med seniorjob gør, at kommunerne er tilbøjelige til at ansætte ældre ledige typisk som pedeller, før de ældre kan gøre krav på et seniorjob, som er en mere stiv ansættelsesform for kommunen. På den måde får mange ældre et job, som godt nok ikke er luksus, men som er et stykke arbejde, hvor de kan holde den gående, indtil de eventuelt går på efterløn,« siger Verner Sand Kirk.


Seniorjob skubbes


Nu bliver der imidlertid ændret på seniorjob-ordningen på grund af tilbagetrækningsreformen. Efterhånden som alderen for efterløn stiger, flyttes starttidspunktet for seniorjob tilsvarende. Eksempelvis kan man først begynde i et seniorjob som 58-årig, når efterlønsalderen bliver 63 år.


»En hel del arbejdsløse bliver ekstra hårdt ramt af tilbagetrækningsreformen. De vil hverken kunne få seniorjob eller kontanthjælp. Man bør fastholde aldersgrænsen for seniorjob på 55 år,« mener Verner Sand Kirk.


 Det ønske afvises blankt af underdirektør Erik Simonsen fra Dansk Arbejdsgiverforening.


 »Vi har ikke brug for yderligere tilgang til den slags kunstig beskæftigelse i det offentlige, som seniorjob er. Vi skal i stedet være mere ambitiøse og gøre meget mere for at skabe reelle job i den private sektor,« siger Erik Simonsen.

Læs hele artiklen på Ugebrevet A4: Reform river tæppet væk under seniorer

AK-Samvirkes Prognose: Prognose : 2400 ledige risikerer hver måned at miste deres dagpenge

onsdag den 25. januar 2012

Brug de sociale medier i jobsøgningen

Lad din kommende arbejdsgiver finde dig på f.eks. Facebook.
Foto: Colourbox 

Sådan bruger du sociale medier i jobsøgningen


Hvis du søger nyt job, kan du komme langt med Facebook, LinkedIn og Twitter. Men de skal bruges rigtigt. Læs her, hvordan du gør.
Frit efter Søndagsavisen: Sådan bruger du sociale medier i jobsøgningen
Med tillæg om Google+ af Karsten A. Krabbe
Når du søger et job, kan du regne med én ting: arbejdsgiveren prøver at finde oplysninger om dig på nettet.
De oplysninger finder de lettest via sociale medier, som Facebook, LinkedIn og Twitter.
Marianne Steen er ekspert i jobsøgning og rekruttering via sociale medier og forfatter til bogen ’www.søgjob.dk’. Hun har her en række råd til, hvordan du sikrest gebærder dig på sociale medier, når du søger job, og når andre søger på dig.

1. Facebook mest til at hygge sig med
De fleste danskere har efterhånden en Facebook-profil, og den er oftest til privat og uformelt brug. Ifølge Marianne Steen er Facebook mest til ’afslapning efter fyraften’ og hun anbefaler ikke Facebook i forbindelse med jobsøgning.
Den er dog noget af det første, der popper op, når en kommende arbejdsgiver googler dit navn, og derfor betaler det sig at give et godt indtryk, når der bliver klikket ind på den.

Det gør du bedst ved at:
Hav et godt billede der viser ansigt, øjne og gerne et smil.

- Have et par linjer stående om dig selv, som viser en synlig identitet med en fornuftig og begavet tekst.
Skriv noget der fortæller mere om din personlighed!
”Jeg hedder Jens Petersen, er 45 år og har en datter på 20,” er ikke interessant. Det skal gerne være noget, der fortæller mere om din personlighed og dermed gør dig interessant som kommende kollega, råder Marianne Steen.
- Sørge for at indstille din profil, så den potentielle arbejdsgiver ikke ser opdateringer fra din hånd, som får dig til at fremstå negativt eller usympatisk.

2. LinkedIn: spring foran i køen


LinkedIn fungerer som en slags udvidet online-CV og netværkssted. Her opretter du ligesom på Facebook en profil med billede, hvorefter du kan få ’connections’, som svarer til Facebookvenner.
Vigtigt at gå professionelt til værks
På LinkedIn er det ifølge Marianne Steen vigtigt, at du går mere professionelt til værks. Hvor Facebook er ’til fyraftensbrug’, er tonen på LinkedIn mere formel og hovedfokus ligger på dit CV og professionelle forbindelser.
Er du er på jobjagt, kommer langt med LinkedIn ved at:
- Gør dig synlig:
Det bliver du især ved at læse, kommentere, og ’like’ andres indlæg.
”De fleste får mailbeskeder om, at du følger dem eller kommenterer på deres indlæg. På den måde bliver du synlig og udviser interesse. Og fordi de fleste er nysgerrige, går de ind og kigger på din profil,” siger Marianne Steen.
Følg bestemte virksomheder

På LinkedIn kan du følge virksomheder, som du selv udvælger. Det er ifølge Marianne Steen en god ide, fordi du på den måde gør det synligt, at du er interesseret i dem.
Flere virksomheder er desuden begyndt at bruge LinkedIn som det første sted, de annoncerer nye jobopslag.
”Nogle virksomheder starter med i den første uge kun at have et nyt jobopslag liggende på LinkedIn. På den måde kan de starte med at se, hvem der i forvejen har udvist interesse for virksomheden i stedet for at annoncere for 100 tilfældige personer, som måske slet ikke har vist interesse,” siger Marianne Steen.


Følg de mindre virksomheder

Man får mest ud af at følge de små og mellemstore virksomheder, forklarer Marianne Steen.
”Vi kender alle sammen Novo Nordisk, Tivoli og Lego, og derfor er der måske 10.000, der følger dem. Hvis du derimod følger ’Brødrene Jensens Møbelfabrik’ i Rødovre, er du måske én ud af 10. På den måde øger du din sandsynlighed for at blive lagt mærke til,” siger hun.

Hav gode anbefalinger liggende
Derfor er det igen en god ide at tage sig godt ud på et vellignende foto, et velbeskrevet CV og ikke mindst anbefalinger, som ifølge Marianne Steen er noget af det bedste, du kan have liggende på din profil. Dem er der nemlig rigtig mange, der læser og stoler på, forklarer hun.

Skriv ikke, at du er jobsøgende
Sidst men ikke mindst fraråder Marianne Steen at skrive på nogen som helst af sine profiler, at man er jobsøgende.
Så virker al den opmærksomhed du viser for eksempel indlæg og virksomheder anmassende, vurderer hun.

6. Twitter - Det nye sociale medie


Twitter er en social tjeneste på nettet, der bedst kan beskrives som microblogging. Her kan du følge forskellige mennesker eller virksomheder og se, hvad de ”Twitter” om.
Twitter har endnu ikke vundet så stort indpas herhjemme, men ifølge Marianne Steen er Twitter på vej frem.
I USA er store virksomheder begyndt at bruge Twitter som det første sted, de offentliggør nye jobopslag. Det er der brugere, der indsamler og laver lister ud af, så man for eksempel via Twitter kan se alle nye ledige jobs i bestemte byer. Tendensen har allerede bredt sig til England, og Marianne Steen er ikke tvivl om, at den også vil komme til Danmark.

Tillæg af Karsten A. Krabbe: 
7. Google+ (Ikke nævnt på Søndagsavisen)

Google+ (Google Plus) er det sidste nye sociale medie. Det svarer på mange måder til Facebook. Men der er flere redigeringsmuligheder og der kommer hele tiden nye funktioner og muligheder.


Selv om Google+ blev lanceret for omkring 6 måneder siden, skulle der allerede nu være omkring 90 millioner brugere. Det nyeste tiltag er Google+ sider for virksomheder og andre.


Det er svært at vurdere Google+ på nuværende tidspunkt. En plusprofil kan laves ud fra de samme regler som dem, Marianne Steen nævner under Facebook.
Læs artiklen på Søndagsavisen: Sådan bruger du sociale medier i jobsøgningen

DR Penge - Varme hænder risikerer at blive kolde

Varme hænder risikerer at blive kolde

25. jan. 2012 06.37 Penge  Skrevet af: Rikke Bondesen
Især nyuddannede bliver ramt af, at beskæftigelsen i det offentlige står i stampe eller falder.
Siden 2010 og genopretningspakken har offentlige besparelser betydet 17.000 færre i offentlig beskæftigelse, viser beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
- Det er de såkaldte varme hænder. Det er indenfor ældreplejen, det er skolelærere og vi kan også se en stor beskæftigelsesmæssige nedgang indenfor det pædagogiske område. Og vi må forvente forsat nedgang i den offentlige beskæftigelse ind i 2012, siger chefanalytiker Frederik I. Pedersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
I klemme
Og det bliver især dem der gik i gang med en uddannelse indenfor omsorgsområdet, da der blev råbt på flere varme hænder i 2008, der kommer i klemme, siger teamleder Dorte Kronborg, fra Arbejdsmarkedsstyrelsens specialfunktion for ligestilling.
- De hænger desværre i øjeblikket. Det er vigtigt at vi gør noget for at give dem et fodfæste på arbejdsmarkedet, og sørger for at de vedligeholder deres kompetencer. For der bliver brug for dem om 3-4 år, siger hun.
- Det er en langvarig proces at øge arbejdsudbudet. Så hvis de springer over i nogle andre fagområder, så kommer vi til at mangle dem om nogen år. Det er vigtig at hjælpe dem, siger Dorte Kronborg.
Læs også: Den offentlige beskæftigelse er tilbage på Nyrup-niveau (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd)

tirsdag den 24. januar 2012

LinkedIn - Kom Godt Igang

LinkedIn – kom godt i gang

Af Martin Daugaard Stevnhoved

I min søgen efter et nyt job har jeg brugt en masse tid på min LinkedIn-profil, og fået en masse gode råd og idéer. LinkedIn er et professionelt netværk, der lidt kan sammenlignes med Facebook; men her er fokus sat på éns professionelle liv. Jeg vil her opsummere de gåde råd jeg har fået, i håb om at andre kan bruge dem. Rådene kan selvfølgelig bruges, lige meget om man er aktiv jobsøgende, eller om man bare vil pudse sin profil af. Det er en rigtig god idé at fylde sin profil ud, og skabe sig et netværk, mens man er i arbejde, så man ikke først skal til det når man står uden job.


Martins indlæg indeholder mange punkter, bl.a. disse som hver især uddybes:
Opdatér i det skjulte
Vælg sprog
Start med groft at udfylde profilen
Skab et netværk
Vælg et ordentligt billede
Udfyld profilen i detaljer
Beskrivelse af ledighed

Læs hele artiklen:  LinkedIn - Kom Godt Igang

mandag den 23. januar 2012

Stop for dagpenge gør ledige syge

Stop for dagpenge gør ledige syge
Ugebrevet A4 23. 1. 2012 (Uddrag)
Det føles særdeles stressende, når en ledig er på vej til at ryge ud af dagpengesystemet og overgå til kontanthjælp, som vedkommende måske slet ikke kan få. Syv ud af ti dagpengemodtagere er alvorligt påvirket af de nye regler, som forkorter dagpengeperioden til to år, viser undersøgelse blandt ledige.

Foto: Colourbox

PANIK FØR LUKKETID
Søvnløshed, ondt i maven, irritation og et øget forbrug af stimulanser.

Det er symptomerne hos en lang række af de dagpengemodtagere, som i de kommende måneder er i fare for at ryge på kontanthjælp.

Knap hver anden er stresset lige nu, og syv ud af ti oplever, at de bliver mere stressede af den forkortede dagpengeperiode, der fra nytår beskæres fra fire til to år trods den øjeblikkelige krise.

De arbejdsløses nedslående diagnose fremgår af en undersøgelse blandt 400 ledige, herunder 272 personer på dagpenge. Undersøgelsen er foretaget af Analyse Danmark for Ugebrevet A4 fra 5. til 12. januar i år, og heri peger flere direkte på de nye dagpengeregler som forklaring på, hvorfor de føler sig stressede:

»At jeg ikke har noget arbejde og ender med at ryge på kontanthjælp, når min dagpengeperiode udløber,« svarer én eksempelvis, mens en anden nøgternt konstaterer:

»At dagpengeperioden snart udløber, og jeg stadig ikke har et job,« som svar på, hvad der stresser personen.

Mest stressede er ifølge A4-undersøgelsen de ledige, som har været uden job i mere end to år. Stort set alle - 89 procent – angiver således, at de er påvirkede af de forkortede regler for dagpenge, som i denne gruppe er særdeles nærværende.

Næsten ligeså dramatisk er situationen for dem, der har været ledige mellem et og to år. Også de skal finde et job hurtigt, hvis ikke kontanthjælpen skal indhente dem. I denne gruppe angiver 87 procent da også, at de får stress af de nye regler.

Til sammenligning er det kun 45 procent af de ledige, som har været uden job i mindre end en måned, som bliver stressede af de nye regler.


Økonomisk lussing

Ifølge formand for HK/Privat MidtVest Inger Stranddorf vil overgangen til kontanthjælp være en voldsom oplevelse for en masse mennesker.

»Hvis din dagpengeret forsvinder, kan du jo bare få kontanthjælp, siger mange. Men så let er det ikke. Man har en forsørgerpligt over for sin ægtefælle, og hvis man har en ægtefælle, der har et job til en helt almindelig indtægt, så skal han eller hun jo forsørge sin ægtefælle,« påpeger hun.

Man skal 'spise sine mursten' først

»Man siger også, at man skal spise sine mursten først. Det betyder, at hvis man har friværdi i sit hus eller eksempelvis har en bil, bliver man skåret i kontanthjælpen. Derfor giver det en økonomisk stor lussing at komme på kontanthjælp,« siger Inger Stranddorf.



Presset af regler

Hvor mange, der rent faktisk vil overgå fra dagpenge til kontanthjælp, er omstridt, men ifølge Beskæftigelsesministeriet vil det være mellem 7.000 og 12.000 mennesker, som rammer dagpengeloftet til nytår. Dernæst, vurderer ministeriet, vil det i de kommende år ramme mellem 2.000 og 4.000 hvert år.


Frygter kontanthjælp

At livet som ledig dagpengemodtager kan udvikle sig ret alvorligt, vidner A4-undersøgelsen om.

Ud over træthed, uro i kroppen og søvnproblemer angiver hver fjerde dagpengemodtager, at personen har mavesmerter forårsaget af stress. Knap hver sjette har øget sit forbrug af stimulanser som konsekvens af den stressende situation som ledig.

Ikke overraskende er løsningen ifølge de ledige et arbejde. 88 procent af dagpengemodtagerne svarer i hvert fald i undersøgelsen, at det i ”nogen” eller ”høj” grad vil være med til at mindske følelsen af stress.

Måler er beskæftigelse


»Målet er, at man skal i beskæftigelse. Om det så er udsigten til kontanthjælpen eller udsigten til at skulle forsørges af sin ægtefælle, der gør, at man siger ja til et job, som ikke lige var éns drømmejob, det skal jeg ikke kunne sige. Det vil formentlig være meget individuelt,« siger hun.

Men er der et håb i mørket? Måske, ifølge Lennart Damsbo-Andersen.

»Der kan i forbindelse med finansloven for 2013 være mulighed for forskellige tiltag, der kan hjælpe disse mennesker, ligesom vi gjorde i forbindelse med finansloven for 2012. Men det er ikke noget, jeg lige nu har noget bud på. Det, der overordnet hjælper, er at få skabt nogle job, så de her mennesker kan komme ud af ledighed,« siger han.


Læs hele artiklen fra Ugebladet A4: Stop for dagpenge gør ledige syge

Ekstrabladet - Mytteri i kommunen: Vildt oprør over jobfirma

Mytteri i kommunen: Vildt oprør over jobfirma

Kritik af profithungrende jobfirma straffet med fyring og forflyttelser. Nu siger ansatte fra, skriver Avisen.dk

Den er helt gal på det kommunale jobcenter i Syddjurs. En lægekonsulent er angiveligt blevet fyret efter at have kritiseret kommunens samarbejde med et privat jobfirma.

En teamleder er blevet forflyttet og andre medarbejdere er blevet truet til tavshed.

Arbejdsklimaet på jobcenteret er nu så anstrengt, at kommunen har måttet indkalde til fredsforhandlinger med medarbejderne og deres fagforeninger.

- Der hersker utryghed og frustration blandt de ansatte, fordi tillidsrepræsentanter er blevet kaldt til orden, når de har påpeget problemer, fortæller Hans-Henrik Hansen, der er formand for HK/Kommunal i Østjylland.

Jobfirma stoppede sygedagpenge

Stridens kerne er de private jobfirmaer Institut for Serviceudvikling og Varda Jobservice - tilsammen kaldet ISU/Varda, som har varetaget en del af kommunens forvaltning af sygedagpengesager, og også fysisk har til huse på det kommunale jobcenter.


Avisen.dk kunne i november afsløre, at ISU/Varda i flere tilfælde har truffet afgørelser om lukning af borgeres sygedagpenge. En praksis, som ifølge eksperter i socialret er "klart ulovlig".

Siden er oprøret på jobcenteret brudt ud i lys lue. I en række artikler i Århus Stiftstidende kritiseres samarbejdet med ISU/Varda.
(Artiklen fortsætter på Ekstrabladet.dk)


Læs hele artiklen på Ekstrabladet.dk: Mytteri i kommunen: Vildt oprør over jobfirma

søndag den 22. januar 2012

Hvordan får du en meningsfuld hverdag som ledig?

Tid til at slappe af
Hvordan får du en meningsfuld hverdag som ledig?
Af Karsten A. Krabbe


Lav en et skema for din uge


Jeg vil foreslå, at du laver et skema for din uge. Planen skal være så realistisk som mulig. Det vil sige: Den skal passe til dig og dit liv!


 - Det er nemt at sætte sig ned og sige: "Jeg vil søge jobs 7 timer hver dag". Men det er der ingen der kan leve med i længden. Sikkert heller ikke du! 


Selv om jobbet måske var kedeligt og ensformigt, så var der trods alt forskellige praktiske ting, der skulle klares i dagens løb plus samværet med kollegerne.


Betragt din jobsøgning som en slags hjemmearbejde, hvor du afsætter f.eks. 1 eller 2 timer hver dag til at søge job.


Plads til andre aktiviteter


Men der skal også være plads til ting og aktiviteter, som DU godt kan lide og som gør, at DU føler dig godt tilpas.


Tid til behagelige aktiviteter


Afsæt tid til dine behagelige aktiviteter i løbet af ugen.


Husk også, at f.eks. en gåtur eller en tur på cyklen kan "blæse hovedet rent" for negative tanker.


Når man går hjemme i mange timer, har man en tendens til at blive 'indelukket' og 'overfokuseret' på sin ulykkelige jobsituation.


Det er utroligt, som en tur ud af huset kan rense ens sind, så man glemmer at tænke på job og jobsøgning, og i stedet i højere grad lever i nuet: Kigger på omgivelserne, oplever farver og lugte m.m.


Hold stadig fokus på jobsøgningen


Selvfølgelig er det også vigtigt at fokusere på at søge job. Men det bliver du altså ikke ved at lukke dig mere og mere ind i dig selv.


Vær realistisk! 


Jobsøgning er lidt som nytårsforsætter: Det er nemt at sige til sig selv, at man vil tabe 10 kg. Men svært i praksis. Det er bedre at tabe ½ kilo end slet ikke at tabe sig, fordi målene var for høje.


Jobsøgning kan på mange måder mere og mere komme til at minde om en hjemmearbejdsplads: Der sker tit det, at flere og flere praktiske gøremål sniger sig ind og erstatter de vigtige mål, som du eller havde sat dig.


Lav en basisgruppe med andre ledige


Måske var det en god idé at finde nogle andre ledige, som sammen med dig vil lave en 'basisgruppe', hvor I kan snakke sammen og alt muligt. Det har ingen betydning om I har arbejdet med helt forskellige jobs. Alene det, at I er i samme situation er alletiders udgangspunkt for en god snak, som I alle kan have glæde af!


Tænk også på parforholdet og børnene


Selv om det er dig, der er ledig, må det ikke gå ud over din partner og dine børn. Selv om de godt kan forstå, at din situation er vanskelig, så kan det ikke undgå at påvirke jer negativt, hvis du ikke sørger for at tanke op mentalt, mens de er væk.


Selv om jobbet er vigtigt, så er samværet og stemningen i familien af meget stor betydning. I mange jobs bliver man simpelthen dårligere til at klare sit arbejde, når man har det dårligt på hjemmefronten. 


Selv om ingen har sagt et ord om disse problemer, og du gør alt for at skjule dem, så kan det ikke undgås, at de påvirker dig selv og de mennesker, du omgås.


Tænk på dig selv og undgå stress!